Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Emre Mors superassist sætter Tyrkiet i gang

Tyrkiet vandt 2-0 over Tjekkiet og har håb om videre avancement ved EM.

Emre Mor satte Tyrkiet i gang med en flot assist til Burak Yilmaz' 1-0-mål mod Tjekkiet. Scanpix/Denis Charlet
Emre Mor satte Tyrkiet i gang med en flot assist til Burak Yilmaz' 1-0-mål mod Tjekkiet. Scanpix/Denis Charlet

Lens. Emre Mor satte Tyrkiet i gang og leverede en flot assist, da Tyrkiet tirsdag aften besejrede Tjekkiet med 2-0 i gruppe D ved EM i fodbold og dermed bevarer håbet om at gå videre til ottendedelsfinalerne som en af de bedste treere.

Med tre point og en målscore på 2-4 er Tyrkiet nemlig bedre end Albanien i treernes indbyrdes regnskab.

Med nederlaget er Tjekkiet færdig ved EM.

På Stade Bollaert-Delelis føjede Emre Mor endnu mere salt i såret på dansk fodbold, da den tidligere Brønshøj,- Lyngby- og FC Nordsjælland-spiller efter 10 minutter strøg afsted og lagde bolden perfekt ind til angriberen Burak Yilmaz, som flugtede den flot ind bag Petr Cech i Tjekkiets mål.

1-0 og dermed en drømmestart til Mor og Tyrkiet.

Tyrkiet var tvunget til angreb og jagt på mindst et par scoringer for at holde liv i et spinkelt håb om komme videre i turneringen som en af de fire bedste treere på tværs af de seks grupper.

Tyrkiets regnskab sagde nemlig 0-4 i målscore og nul point, og det var et meget dårligt udgangspunkt.

Helt så skidt så det ikke ud for Tjekkiet, men en sejr var også for tjekkerne absolut nødvendigt.

Det kunne man se efter den tyrkiske drømmestart, for tjekkerne pressede øjeblikkeligt på og havde efter 17 minutter et hovedstød på stolpen.

Et par gange yderligere i første halvleg var tjekkerne tæt på udligning.

I anden halvleg gjorde Ozan Tufan det til 2-0 med en afslutning op i målhjørnet, og så brød jublen for alvor løs. Med målet er Tyrkiet nemlig bedre end Albanien i treerregnskabet og har stadig håb om videre avancement.

Albanien har tre point og en målscore på 1-3.

Tyrkiets sejr betyder samtidig, at Nordirland er klar til ottendedelsfinalen, da nordirerne er bedre end både Tyrkiet og Albanien i regnskabet mellem de treere, som har spillet alle gruppekampe.

Fire af de seks treere går videre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.