Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Embedsmand begår selvmord under korruptionssag i Argentina

Jorge Delhon begik selvmord, efter hans navn blev nævnt i granskning af korruption i professionel fodbold.

José Maria Marin (th.) var sammen med den afdøde Jorge Delhon titalte i FIFA skandalen, som i går skulle være samlet i New Yorks Federal Courthouse.
José Maria Marin (th.) var sammen med den afdøde Jorge Delhon titalte i FIFA skandalen, som i går skulle være samlet i New Yorks Federal Courthouse.

En tidligere embedsmand i den argentinske regering begik tirsdag selvmord, efter at han var blevet anklaget for korruption.

Jorge Delhon, der har arbejdet i den tidligere præsident Cristina Fernandez' regering, tog sit liv ved at kaste sig ud foran et tog i Buenos Aires.

Jorge Delhons navn var forinden kommet op i forbindelse med en stor undersøgelse af omfattende korruption i professionel fodbold.

Efterforskningen omfatter forretningsmænd og embedsmænd i adskillige lande.

En embedsmand i Buenos Aires bekræfter Delhons død.

»Jeg elsker jer alle. Jeg kan ikke tro, hvad der er sket,« skriver Jorge Delhon i et selvmordsbrev ifølge embedsmanden, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

Delhon tog sit liv, få timer efter at marketingschefen Alejandro Burzaco havde fortalt en dommer i New York, at han havde betalt millioner af dollar til Delhon og en anden mand - Pablo Paladino - for at få tv-rettighederne til fodboldkampe.

Paladino arbejdede på det tidspunkt for et program under regeringen Futbol para Todos (fodbold til alle), der skulle sikre, at fodboldkampe blev transmitteret i statsligt tv.

Som ansat under Fernandez' stabschef arbejdede Delhon sammen med Paladino.

Pablo Paladino afviser Alejandro Burzacos beskyldninger. Han hævder, at det var Cristina Fernandez' administration, der var ansvarlig for Futbol Para Todos.

»De var politisk ansvarlige for landet. De traf de politiske beslutninger. De købte rettighederne,« siger Paladino blandt andet.

En argentinsk domstol åbnede tidligere på året sager mod to af Cristina Fernandez's stabschefer. Det skete, efter at de var blevet anklaget for at have taget imod offentlige midler øremærket Futbol para Todos.

Flere end 40 embedsmænd og forretningsfolk er blevet sigtet. Mange har erkendt sig skyldige i håbet om at få en reduceret straf.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.