Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EM-træner: Jeg ser finalen som en Rocky-film

EM-finalen er som Rocky-filmene, mener Nils Nielsen. Rocky tabte i den første, men vandt i opfølgeren.

Landstræner Nils Nielsen sammenligner søndagens EM-finale med de amerikanske Rocky-film.

Rocky taber i den første film en boksekamp til stjernen Apollo Creed, men i efterfølgeren lykkedes det Rocky at besejre favoritten.

Danmark og Hollands EM-værter har stået over for hinanden en gang tidligere i turneringen, og her vandt hollænderne 1-0 i en gruppekamp. Søndag mødes de to hold igen i EM-finalen.

- Vi har lagt en plan, og den skal vi udføre. Vi havde en interessant første kamp.

- Ser man det som Rocky-filmene, så var Apollo i den første kamp overrasket over, at Rocky kæmpede sig tilbage. Det gjorde vi jo også i anden halvleg mod Holland.

- Finalen bliver som den anden kamp mellem Rocky og Apollo, og denne gang vinder Rocky, siger landstræneren.

Holland er gået gennem EM-turneringen med fem sejre i træk, mens Danmark har haft flere udfordringer.

I kvartfinalen var danskerne bagud mod de regerende tyske europamestre, men endte med at tage en sensationel 2-1-sejr. Semifinalen mod Østrig blev afgjort i en straffesparkskonkurrence.

Landstræner Nils Nielsen har samtidig fået flere alvorlige skader, der har sendt tre spillere ud af slutrunden.

- Jeg synes, at Holland har spillet det bedste fodbold i turneringen.

- Men mit hold har vist den største mentale styrke. Lige meget, hvad de er blevet udsat for, så har mine spillere klaret det.

- Vi har haft mange problemer, men mine spillere er problemknusere. De kan løse udfordringer, og de slår tilbage, siger Nils Nielsen.

Landstræneren mener samtidig, at hans spillere kan gå ind til finalen i Enschede uden den store nervøsitet.

- Mit hold har vist alt, hvad de skal. De er seje og har vist, at de kan spille fodbold - helt fra kvalifikationen og frem til nu. Jeg er stolt, og det danske folk kan være stolte. Det bør de være.

- Uanset hvad der sker, så håber jeg, at det bliver en stor finale.

- Hvis vi vinder, så vinder vi, og hvis vi taber - så må de andre jo have været bedre end os, siger han.

Søndagens EM-finale er udsolgt. Omkring 2500 danskere ventes at være på plads i Enschede, når finalen fløjtes i gang klokken 17.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.