Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EM-spiller fortsætter karrieren i Silkeborg-Voel

Når denne håndboldsæson er afsluttet, skifter Anna Sophie Okkels fra SK Aarhus til Silkeborg-Voel.

Når sæsonen er spillet færdig, stopper SK Aarhus som håndboldklub i kvindernes bedste håndboldrække. Nu har Anna Sophie Okkels (i grønt) fundet en ny klub efter sommerferien. Scanpix/Ole Nielsen
Når sæsonen er spillet færdig, stopper SK Aarhus som håndboldklub i kvindernes bedste håndboldrække. Nu har Anna Sophie Okkels (i grønt) fundet en ny klub efter sommerferien. Scanpix/Ole Nielsen

SK Aarhus-profilerne er en efter en ved at finde nye steder at spille håndbold, når Aarhus-klubben efter denne sæson drejer nøglen om på grund af dårlig økonomi.

Mandag meddeler Anna Sophie Okkels, at hun har skrevet en toårig kontrakt med Silkeborg-Voel KFUM, hvor hun glæder sig til at fortsætte karrieren fra den kommende sæson.

- Hele setuppet i Silkeborg-Voel tiltaler mig meget og virker som det helt rigtige sted for mig.

- Det virker utrolig professionelt, den måde man driver klubben på, og så har de en rigtig dygtig træner i Jakob Andreasen og nogle gode spillere.

- Det glæder jeg mig meget til at blive en del af, siger Anna Sophie Okkels til klubbens hjemmeside.

Bagspilleren var i december med til at spille Danmark i semifinalen ved EM i Sverige.

I Silkeborg-Voel glæder træner Jakob Andreasen sig over at kunne råde over landsholdsspilleren i de kommende år.

- Vi er rigtig glade for at kunne tiltrække en så dygtig spiller som Anna Sophie Okkels. Hun er sulten, arbejder hårdt og har en masse fysik.

- Trods det, at hun ikke er så gammel, har hun efterhånden opbygget en stor erfaring, som er altafgørende, når kampene spidser til.

- Ud over at være en af Danmarks bedste venstrebacks, passer Anna Sophie Okkels også rigtig godt ind på holdet med sin positive attitude og sociale karakter, fortæller Jakob Andreasen.

Den 26-årige landsholdsback begynder på sit tiende semester på medicinstudiet og bliver boende i Aarhus, hvor hun bor på kollegie og nyder sit studiemiljø.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.