Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EM-sølvvindere får plakater og smykker på fyldt rådhus

Hjemvendte EM-sølvvindere bydes velkommen af stolt borgmester, der fremhæver kvinderne som rollemodeller.

Kvindelandsholdet blev mandag eftermiddag den 7. august hyldet på Viborg Rådhus efter hjemkomsten til Danmark med sølvmedaljer. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)
Kvindelandsholdet blev mandag eftermiddag den 7. august hyldet på Viborg Rådhus efter hjemkomsten til Danmark med sølvmedaljer. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)

En stolt Viborg-borgmester bød mandag eftermiddag Danmarks EM-sølvvindere i kvindefodbold velkommen på Viborg Rådhus.

»I endte med at vinde sølv, men vandt meget mere end det: I har vundet vores hjerter. I har fået en hel nation til at snakke kvindefodbold. I har vundet vores store respekt,« siger borgmester Torsten Nielsen (K).

Han tog imod kvindefodboldlandsholdet på Viborg Rådhus, hvor omkring 5000 mennesker ifølge kommunens skøn var forsamlet inde og ude for at hylde fodboldkvinderne.

Viborg er første stop for de hjemvendte sølvvindere. Byen har de senere år været hjemmebane for kvindelandsholdet.

Borgmesteren fremhævede, at landsholdet har bragt kvindefodbold på alles læber.

»Dansk kvindefodbold er for altid ændret på grund af jer.«

»I er rollemodeller for alle danskere, der har intentioner om at udrette noget stort,« lyder det fra borgmesteren.

Derefter overrakte han holdet en gave fra byen - den såkaldte Viborg-plakat med illustrationer af byens vartegn samt et halssmykke af sølv.

Det var en rørt Pernille Harder, der efterfølgende tog ordet på vegne af holdet og takker de mange fremmødte:

»Jeg vil på spillernes vegne sige tusind tak for den fantastiske opbakning. Det betyder enormt meget for os. Mere end I forstår, tror jeg.«

»Vi glæder os til at spille landskampe her i Viborg, hvor forhåbentlig mange af jer vil være med og se på,« siger hun.

Efter at have sunget »Der er et yndigt land« var det tid til, at landsholdet trådte ud på rådhusets tagterrasse for at lade sig hylde af de mange fremmødte, der stod med dannebrogsflag i hænderne foran rådhuset.

Senere på eftermiddagen sætter holdet kursen mod København, hvor det skal hyldes på Københavns Rådhus.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.