Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eller scorer forgæves mod sin gamle klub i NHL-nederlag

Washington Capitals og Lars Eller tabte 2-3 mod Montreal Canadiens i NHL natten til lørdag.

Lars Eller scorede mod sin gamle klub natten til lørdag. Han tilbragte mellem 2010 og 2016 seks sæsoner i Montreal Canadiens, før han ankom til Washington. Scanpix/Elsa/arkiv
Lars Eller scorede mod sin gamle klub natten til lørdag. Han tilbragte mellem 2010 og 2016 seks sæsoner i Montreal Canadiens, før han ankom til Washington. Scanpix/Elsa/arkiv

Washington. Washington Capitals og danske Lars Eller tabte natten til lørdag 2-3 på hjemmebane til Montreal Canadiens i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Eller bidrog med en scoring i kampen. Danskeren reducerede til 2-3 med under et minut tilbage i tredje periode, men Washington formåede ikke at fuldbyrde et sent comeback.

Danskerens mål var en perle på et slagskud. Pucken blev spillet rundt foran Montreals mål og endte hos danskeren, der med stor kraft satte den ind bag målmand Antti Niemi fra højre side.

Det var danskerens point nummer 22 i 46 kampe i denne sæson i NHL. Dermed er Eller på vej mod sin pointmæssigt bedste sæson i den nordamerikanske liga. Forwarden har desuden scoret i fem af de seneste seks kampe.

I 2012-2013 lavede Eller sin hidtil bedste sæson på point, da han blev noteret for otte scoringer og 22 assister.

Lars Eller tilbragte mellem 2010 og 2016 seks sæsoner i Montreal Canadiens, før han ankom til Washington.

Washington ligger trods nederlaget solidt til i toppen af Eastern Conference med 60 point for 47 kampe. Det rækker for nuværende til en placering som nummer tre i konferencen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.