Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eller scorer forgæves i følelsesladet NHL-nederlag i Florida

Florida Panthers sejrede over Ellers hovedstadsklub i den første hjemmekamp siden skolemassakre.

Florida Panthers' målmand Roberto Luongo var tydeligt påvirket af omstændighederne, da holdet natten til fredag spillede første hjemmekamp, siden 17 personer blev skudt og dræbt på en high school i sidste uge i den amerikanske delstat. Scanpix/Steve Mitchell
Florida Panthers' målmand Roberto Luongo var tydeligt påvirket af omstændighederne, da holdet natten til fredag spillede første hjemmekamp, siden 17 personer blev skudt og dræbt på en high school i sidste uge i den amerikanske delstat. Scanpix/Steve Mitchell

Sunrise. Danske Lars Eller blev noteret for sin 13. sæsonscoring, da hans hold, Washington Capitals, var på besøg hos Florida Panthers i verdens bedste ishockeyliga, NHL, natten til fredag.

Men scoringen skulle vise sig at blive en ringe trøst, da hovedstadsklubben måtte forlade isen med et 2-3-nederlag.

Det var anden kamp i træk, at Lars Eller kom på scoringstavlen for senere at forlade isen som taber.

Det var Florida Panthers' første hjemmekamp, siden 17 personer i sidste uge blev skudt og dræbt på Marjory Stoneman Douglas High School ikke langt fra Panthers' hjemmebane.

Hjemmeholdets målmand Roberto Luongo kæmpede for at holde tårerne tilbage, da han talte til publikum inden kampen.

»Jeg har set nyhederne. Jeg har set, hvad børnene fra Douglas (High School, red.) har gjort. I er modige. I er en inspiration for os alle, og I giver os håb for fremtiden«, siger Roberto Luongo.

Hjemmeholdet kom bedst fra start, da Maxim Mamin åbnede scoringen efter knap fem minutters spil.

Lars Eller kom i centrum, da han udlignede til 1-1 med et minut tilbage af først periode.

Andre Burakovsky fyrede af fra distancen, og pucken ramte danskerens skøjte, inden den gik i mål, og dermed blev Eller noteret for scoringen.

Burakovsky kom selv på måltavlen midtvejs inde i anden periode under et powerplay og bragte dermed udeholdet foran 2-1.

Washington fastholdt føringen langt ind i tredje periode. Her kunne Nick Bjugstad først udligne, inden Victor Trocheck sikrede hjemmeholdet sejren med sin scoring til 3-2 med blot 19 sekunder tilbage af kampen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.