Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Leicester har matchbold mod Sunderland

En Leicester-sejr over Sunderland er lig med guld til Schmeichels klub, vurderer Mikkel Bischoff.

Sunderland: Sensationsholdet Leicester møder søndag eftermiddag nedrykningskandidaterne Sunderland på udebane. Den kamp kan så godt som sikre Kasper Schmeichels klub guldet, selv om der efter kampen fortsat er fem runder tilbage af Premier League.

Det siger Mikkel Bischoff, der er Premier League-ekspert på 6'eren og tidligere professionel fodboldspiller.

- Jeg er derhenne, at hvis Leicester vinder over Sunderland, så er jeg 100 procent sikker på, de vinder mesterskabet. Så vil de have mindst syv points forspring med fem kampe tilbage, og så føler jeg ikke, at det kan gå galt.

- Det vil jo i så fald kræve, at konkurrenterne vinder alle deres kampe, og det sker ikke, tror jeg, siger Mikkel Bischoff.

Han vurderer, at det ikke tynger truppen, at den nu er under pres for at vinde guld.

- Jeg synes ikke, det ligger i kortene, at Leicester kan gå ned. Truppen bliver omtalt som en, der ikke har været vant til at vinde noget og ikke har prøvet det før.

- Men de håndterede presset i slutningen af sidste sæson, hvor de skulle vinde en masse kampe for at blive i rækken, og for to år siden håndterede de presset i toppen af The Championship for at rykke op i Premier League.

- De har altså været vant til at håndtere et ekstremt pres, så jeg tror ikke, at det er det, som får dem til at gå ned, siger Mikkel Bischoff.

Leicester har vundet klubbens seneste fire ligakampe med 1-0. Søndagens udekamp i Sunderland begynder klokken 14.30.

Lidt over en halv time efter Leicesters kamp spiller Tottenham, der ligger nummer to syv point efter Leicester, hjemme mod Manchester United.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.