Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ehlers tryller i NHL og fører Winnipeg til endnu en sejr

Nikolaj Ehlers både scorede og assisterede, da Winnipeg Jets vandt på udebane over New Jersey Devils.

Nikolaj Ehlers spillede en afgørende rolle, da Winnipeg Jets slog New Jersey Devils. Scanpix/James Guillory
Nikolaj Ehlers spillede en afgørende rolle, da Winnipeg Jets slog New Jersey Devils. Scanpix/James Guillory

Newark. Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers fortsætter sit fornemme spil i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Natten til fredag bidrog han således både med et mål og en assist, da hans mandskab, Winnipeg Jets, vandt 3-2 ude over New Jersey Devils.

Ehlers blev i øvrigt kåret til en af kampens tre bedste spillere. Danskeren har nu scoret 26 gange i NHL i denne sæson og står noteret for lige så mange assister.

Med sejren ligger Winnipeg Jets fortsat rigtig godt til på tredjepladsen i Western Conference. 91 point har holdet efter 67 spillede kampe.

22-årige Ehlers var involveret, da målscoringen blev skudt i gang tidligt i første periode i nattens opgør. Med vanlige lynhurtige træk tiltrak danskeren sig opmærksomhed fra tre af modstandernes spillere.

Det gav plads til, at han kunne sende pucken ind foran mål. Her endte den hos Patrik Laine, der sendte gæsterne foran med 1-0.

I anden periode scorede begge hold en enkelt gang, inden Ehlers igen stemplede ind i tredje periode.

Danskeren fik opfanget pucken med sin skøjte og lagde den videre til Dustin Byfuglien. Amerikanerens skud endte på den ene stolpe, og på riposten stod Ehlers klar til at skubbe pucken i mål til 3-1.

Hjemmeholdet reducerede kort tid efter, men flere mål blev det ikke til.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.