Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ehlers scorer og assisterer i snæver NHL-sejr over Dallas

Den unge dansker Nikolaj Ehlers er nu oppe på 19 scoringer i denne NHL-sæson for sin klub Winnipeg Jets.

CHICAGO, IL - JANUARY 26: Members of the Winnipeg Jets including Nikolaj Ehlers #27, Bryan Little #18 and Nic Petan #19 celebrate a first period goal against the Chicago Blackhawks at the United Center on January 26, 2017 in Chicago, Illinois. Jonathan Daniel/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==
CHICAGO, IL - JANUARY 26: Members of the Winnipeg Jets including Nikolaj Ehlers #27, Bryan Little #18 and Nic Petan #19 celebrate a first period goal against the Chicago Blackhawks at the United Center on January 26, 2017 in Chicago, Illinois. Jonathan Daniel/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==

Dallas. 20-årige Nikolaj Ehlers bliver ved med at vise sit værd for Winnipeg Jets i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Natten til fredag dansk tid var han atter en af de afgørende spillere, da det lykkedes at sikre en snæver 4-3-sejr over Dallas Stars.

Først assisterede Ehlers ved åbningsmålet, da han på et kontraangreb i det helt rette øjeblik afleverede pucken til holdkammeraten Bryan Little, der kunne passere Dallas-målmanden.

Det lykkedes dog hjemmeholdet fra Dallas at komme tilbage i kampen. Først på en udligning af John Klingberg og to minutter senere på et føringsmål af Jamie Benn.

Kort før første periodes udløb bragte Winnipegs topscorer, Mark Scheifele, dog balance i regnskabet.

Samme Scheifele bragte Winnipeg på vinderkurs under et powerplay fem minutter inde i anden periode.

Ehlers, der har scoret 14 mål i de seneste 21 kampe for Winnipeg var selv på pletten lidt over halvvejs inde i anden periode.

Bagved sit eget mål kiksede Dallas' målmand et forsøg på at få pucken ud af forsvarszonen. Pucken havnede i stedet hos Ehlers' holdkammerat Patrik Laine.

Laine havde intet besvær med at styre pucken ind foran mål til Ehlers, der kunne score i det tomme mål til 4-2.

Selv om Dallas bragte spændingen tilbage i kampen med en reducering sent i anden periode, lykkedes det ikke at rokke ved Winnipeg-sejren.

Ehlers er nummer to på Winnipegs pointliste, hvor han er noteret for 19 mål og 28 assister i indeværende sæson.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.