Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ehlers forstærker dansk trup i VM-testkampe mod Norge

NHL-spilleren Nikolaj Ehlers støder til det danske ishockeylandshold for at spille to VM-testkampe mod Norge.

Det danske ishockeylandshold træder onsdag ind i den fjerde forberedelsesuge frem mod VM i Rusland, der begynder i maj.

Det gælder to kampe mod Norge i Rødovre og i Vojens, og det bliver med Nikolaj Ehlers som eneste nye element i truppen.

Ehlers erstatter Felix Scheel i den danske angrebslinje efter en flot rookiesæson i NHL hos Winnipeg Jets.

- Personligt har jeg haft en god første sæson i NHL, hvor det er gået over al forventning.

- Nu glæder jeg mig virkelig til at prøve kræfter med VM og den gode holdånd, som landsholdet altid har været berømt for, siger Nikolaj Ehlers i en pressemeddelelse.

Han fik store roser af Winnipeg-træner Paul Maurice efter sæsonen, der bød på 38 point i 72 NHL-kampe.

Nikolaj Ehlers har endnu sin landskampsdebut på seniorplan til gode og bliver rød-hvid repræsentant for en ny generation af et stort dansk ishockeynavn.

Hans far, Heinz Ehlers, var en af historiens bedste danske spillere og nåede at spille 104 landskampe med 163 point som resultat.

Danmark, som spiller torsdag i Rødovre og lørdag i Vojens, kommer fra to gode kampe i Frankrig. Franskmændene blev besejret både i Amiens (5-2) og Paris (2-1).

Ud over kampene mod Norge har Danmark to kampe i Slovakiet tilbage inden VM. Her tilslutter de to NHL-spillere Lars Eller og Jannik Hansen sig truppen før rejsen til Rusland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.