Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Egypten tilføjede Argentina det fjerde nederlag ved VM

Argentina har fortsat ikke været i nærheden af point ved håndbold-VM efter nyt nederlag til Egypten.

De argentinske håndboldherrer har ikke haft ret meget at juble over ved VM indtil videre, og onsdag løb holdet ind i det fjerde nederlag i fire kampe.

Igen var argentinerne ikke tæt på point, da Egypten sejrede med 31-26 i onsdagens første kamp i Danmarks VM-gruppe.

Danmark åbnede VM med at feje gulv med argentinerne i sejren på 33-22.

Mod Egypten var Argentina ganske vist med på måltavlen helt frem til 5-5 midtvejs i første halvleg, inden de afrikanske favoritter trak fra.

Pausestillingen lød på 13-10, og da egypterne bragte sig på 18-12 godt seks minutter efter pausen, var spændingen punkteret.

Selv om Argentina ikke gik ned, kom holdet aldrig tæt på at tage point.

Tirsdag fik Argentina en del opmærksomhed ved VM, da holdet i kampen mod Qatar kun formåede at score sølle to mål i første halvleg. Det lykkedes dog at komme på 17-21 inden slutfløjt.

Argentinerne er i bunden af gruppe D med nul point for fire kampe. Bahrain har samme antal for tre kampe. Egypten har seks point for fire kampe efter sejren og er sikker på at gå videre fra gruppen.

Hvis Danmark som forventet slår Bahrain onsdag aften, skal Argentina og Bahrain i sidste runde ud i en direkte duel om at undgå sidstepladsen i gruppen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.