Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter års rivalisering: Roger Federer vender tilbage – med Rafael Nadals hjælp

Tennissportens to ældre stjerner har meget tilfælles og er også begyndt at hjælpe hinanden trods mange års rivalisering. Begge taler om at tage mindst to-tre år mere på banen, inden de pensionerer sig selv.

Roger Federer (tv.) kastede glans over begivenheden, da Rafael Nadal åbnede sit tennisakademi på Mallorca i oktober sidste år. Foto: AFP
Roger Federer (tv.) kastede glans over begivenheden, da Rafael Nadal åbnede sit tennisakademi på Mallorca i oktober sidste år. Foto: AFP

Roger Federer og Rafael Nadal, der i egen såvel som publikums optik har været nært forbundne i mere end et årti, har nu fået endnu mere at være fælles om. Indtil 2016 var Nadal den eneste af de to tennisstjerner, der havde døjet med alvorligere skader, og som derfor forstod, hvad det vil sige at sidde som tilskuer til de store turneringer, hvor rivaler til slut kunne løfte trofæerne.

Men nu er Federer også blevet medlem af klubben, efter at han er gået glip af det meste af den seneste sæson som følge af en knæoperation, og han har derfor vendt sig mod Nadal for at søge inspiration:

De vender nemlig begge tilbage til Grand Slam-tennis ved Australian Open efter opmuntrende resultater her tidligt på sæsonen.

Den 35-årige Federer er tennissportens ældre statsmand og førende ambassadør for herrernes turnering, hvad også den store publikumsinteresse under hans nylige deltagelse i Hopman Cup i Perth gjorde klart. Men det er den fem år yngre Nadal, der har erfaringerne i at gøre comeback efter skadespauser.

»Sagen er, at Rafa altid har været fænomenal til det med comebacks,« sagde Federer i et interview før årsskiftet:

»Han er en af dem, der har magtet det allerbedst. Hver gang han vendte tilbage, var han altid straks med blandt favoritterne til at vinde de store turneringer, og han var svær at slå – selv på underlag, hvor han normalt ikke er favorit. Så jeg tror, at han denne gang kan få lov til at føre an og vise mig, hvordan det skal gøres,« sagde Federer.

Det er også Nadal, der mest åbenlyst har lagt planer for tiden efter sin pensionering fra toptennis. I oktober sidste år åbnede han sit eget tennisakademi på hjemøen Mallorca, og Federer afbrød sin genoptræning hjemme i Schweiz for at være til stede ved åbningen.

Det var en bevægende scene: De to mangeårige rivaler sad side om side på det nye anlæg, som måske aldrig var blevet bygget, hvis de to ikke havde presset hinanden til at forbedre sig og stå distancen.

Nadals akademi

Man kan også spørge sig selv, hvor mange tennisstjerner, som ville have foretaget en sådan rejse for at give en håndsrækning til den spiller, der har domineret deres indbyrdes møder (Nadal fører 23-11 over Federer).

»Jeg var himmelfalden over det akademi, og alt det Rafa har formået at få op at stå dernede,« sagde Federer:

»Jeg synes, det er så sejt og modigt, at han har gjort det for sin hjemø og landsby, og at alle er involveret: hans kæreste, hans søster, hans forældre, hans agent, alle mulige. De er alle dybt engagerede, og jeg følte, at det rigtige at gøre var at hjælpe til, for jeg spurgte mig selv, hvad jeg selv ville have håbet på. Og svaret var, at jeg ville håbe, at min største rival ville ringe til mig og sige, »har du brug for min hjælp? Jamen, så kommer jeg«. Så jeg spurgte, »har du brug for min hjælp? Du kan råde over mig hele dagen: børneshow, presse, åbningsceremoni, hvad som helst«.«

Federer tilføjer, at det var »meget bevægende for mig at være til stede sammen med ham, og han virkede også følelsesmæssigt berørt af det – altså at jeg kom, så det var en fin dag.«

En fond. Og Laver Cup

Roger Federer har ingen planer om selv at åbne et tennisakademi i Schweiz, eller noget andet sted for den sags skyld, selv om det ikke har skortet på tilbud. Det skyldes blandt andet, at han ikke nærer noget ønske om at konkurrere imod det schweiziske tennisforbund og det udviklingsprogram for unge spillere, han selv nød godt af i sin tid.

Når Federer en skønne dag vælger at trække sig fra toptennis, vil han snarere arbejde med sin fond, der fokuserer på at støtte uddannelsesmulighederne i det sydlige Afrika og i Schweiz.

Han forestiller sig også, at han vil engagere sig i Laver Cup – en holdturnering mellem Europa og resten af verden, som han var med til at etablere. Den første match er programsat til september i år.

Men resten af hans eventuelle planer for livet-efter-tennis forbliver uklare – selv efter hans seks måneder lange skadespause.

»Under min pause var jeg virkelig fokuseret på at komme tilbage og på børnene,« siger han med henvisning til sine fire små børn.

»Jeg har haft mere tid til lange samtaler, men det er ikke sådan, at de første til pludselige erkendelser af, at »ja, for Søren, det er lige det her, jeg vil bagefter.« Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg vil prøve at forblive fleksibel og åben, når jeg engang trækker mig tilbage. Altså at jeg ikke nødvendigvis vil kaste mig over den næste ting lige straks.«

En mulig sidste titel

I øjeblikket taler både han og Nadal om at spille i mindst to-tre år mere.

Det virker som en fornuftig disposition, når man tænker på deres alder. Det betyder også, at de kan hjælpe hinanden med at undgå de evindelige spørgsmål om pensionering fra tennissporten.

»Sagen er, at både Roger og Rafa stadig kan vinde turneringer og store titler. Det er spørgsmålet om at gøre det over en hel sæson, der er udfordringen,« siger Paul Annacone, tidligere træner for såvel Pete Sampras som Roger Federer.

»Og jeg kan ikke se nogen grund til, at folk skulle undre sig over det. Rafa kan vinde French Open, hvis han lever op til sin vanlige standard. Og Roger kan stadig vinde Wimbledon, hvis han har nogle gode dage på banen.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.