Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter 31 år som ejer: Berlusconi sælger AC Milan til kinesere

31 år nåede Silvio Berlusconi at eje AC Milan. Torsdag kom klubben på kinesiske hænder.

Der var stort medieopbud i Milano, da AC Milans nye kinesiske ejere torsdag fik overdragelsen på plads. Scanpix/Miguel Medina
Der var stort medieopbud i Milano, da AC Milans nye kinesiske ejere torsdag fik overdragelsen på plads. Scanpix/Miguel Medina

Den italienske storklub AC Milan har torsdag fået nye kinesiske ejere, som det har været planlagt siden august sidste år.

Det kinesisk-ledede konsortium Rossoneri Sport Investment Lux har overtaget 99,93 procent af aktierne i klubben, skriver nyhedsbureauet AFP.

Siden 1986 har AC Milan været ejet af den tidligere premierminister Silvio Berlusconi.

Gennem flere år har der været spekuleret i, at kinesiske investorer ville købe Milano-klubben, men først i august sidste år nåede man frem til en plan om at afhænde klubben for et beløb svarende til 5,5 milliarder kroner.

Den aftale blev lavet med konsortiet Sino-Europe Sports (SES), som i flere omgange måtte udskyde dele af sine betalinger. Senest i begyndelsen af marts.

Siden har forretningsmanden Yonghong Li forladt SES, men han er også pengemanden bag Rossoneri Sport Investment Lux, som har overtaget købsaftalen af AC Milan.

Klubben er Italiens mest succesfulde i international sammenhæng med syv titler i Champions League (tidligere Mesterholdenes Turnering).

De seneste sæsoner har klubben dog været langt fra fordums styrke. Aktuelt er klubben nummer seks i Serie A.

Lokalrivalen Inter er også ejet af et kinesisk konsortium.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.