Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dybala-hattrick sikrer Juventus sejr efter comeback

Juventus var nede med 0-2, men mesterholdet kom tilbage og besejrede Genoa i anden runde i Serie A.

Paulo Dybala scorede tre gange for Juventus, der vandt ude over Genoa i Seria A. Scanpix/Marco Bertorello
Paulo Dybala scorede tre gange for Juventus, der vandt ude over Genoa i Seria A. Scanpix/Marco Bertorello

Genoa. Det blev til tre point mere i jagten på det syvende mesterskab i træk for Juventus lørdag, da Genoa ude blev besejret 4-2 i Serie A.

Gæsterne skulle dog lige i gang, da Genoa efter syv minutter var foran 2-0.

To scoringer af Paulo Dybala sikrede uafgjort ved pausen, og i anden halvleg afgjorde Juventus opgøret med to mål.

Det sidste blev sat ind af Dybala, der dermed scorede hattrick.

Resultatet betyder, at Juventus ligger på førstepladsen i Serie A med to sejre. Langt de fleste klubber i rækken mangler dog at spille i anden runde.

Der var blot spillet et minut lørdag, da Miralem Pjanic scorede selvmål for Juventus. Midtbanespilleren var uheldig at sende bolden i eget mål efter et indlæg fra Genoa i højre side.

Det blev endnu værre for gæsterne, for det blev også 2-0 til hjemmeholdet efter blot syv minutter, da Andrey Galabinov scorede på et straffespark.

Juventus vågnede så op efter lidt under et kvarter og kombinerede sig igennem Genoas defensiv.

Pjanic fandt Paulo Dybala, som sendte bolden i mål og reducerede til 1-2, og argentineren udlignede også for gæsterne i første halvlegs overtid, da han sikkert omsatte et straffespark til 2-2.

Juventus kunne derfor komme ud til anden halvleg med optimisme, og det gik da også gæsternes vej efter lidt over en times spil.

Mesterholdet holdt gang i bolden i flere kombinationer, og Mario Mandzukic løftede bolden frem til Juan Cuadrado, der var i løb i højre side.

Colombianeren fik bolden under kontrol i feltet og sendte den forbi Genoa-keeper Mattia Perin til 3-2-føring.

I overtiden scorede Dybala så sit tredje mål i kampen, da han gjorde det til slutresultatet med en flad afslutning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.