Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Durant tryller og trygler Cleveland i første NBA-finale

Golden State Warriors vandt med 113-91 i første finale i NBA. Durant og Curry var de helt store oplevelser.

James og Durant i direkte kamp om bolden torsdag aften. Durant kom bedst ud af opgøret og lavede 38 point. Scanpix/Cary Edmondson
James og Durant i direkte kamp om bolden torsdag aften. Durant kom bedst ud af opgøret og lavede 38 point. Scanpix/Cary Edmondson

Golden State Warriors viste sig som det klart stærkeste hold i den første af syv finaler i NBA, da de hjemme tog imod Cleveland Cavaliers.

Begge hold har været suveræne på deres vej til finalen mellem de to seneste sæsoners vindere.

Golden State vandt torsdag aften med 113-91 efter en kamp, hvor de var foran fra første periode.

Kampen var på forhånd udset som den helt store, direkte test af megastjernerne LeBron James fra Cleveland og Kevin Durant fra Golden State.

Det indbyrdes opgør trak Durant sig bedst ud af, da han spillede en drømmekamp. 38 point, otte assist og otte rebounds blev det til for hjemmeholdets mest scorende spiller.

Også holdkammeraten Stephen Curry spillede sig ud og lavede 28 point.

LeBron James blev vanen tro sit holds mest scorende, da han lavede 28 point. Det blev krydret med 15 rebounds og otte assist.

Golden State har nu vundet 13 kampe i træk i slutspillet. Det er aldrig tidligere sket i NBA, skriver ESPN.

De to hold har stået over for hinanden de seneste to sæsoner i NBA-finalen. Sidste år var LeBron og Cleveland, der trak det længste strå. Året før var det Golden State og en storspillende Stephen Curry, der vandt mesterskabet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.