Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dortmund-træner gider ikke mere - vil ud af sin kontrakt

Jürgen Klopp kan være færdig i den klub, han har vist sit store engagement i i de seneste syv år. Det skriver Bild, der mener, at Klopp ikke længere ønsker at være cheftræner for Dortmund.

Jürgen Klopp skulle angiveligt have bedt Dortmund-bossen Hans-Joachim Watzke om at få opsagt den aftale, der reelt løber til sommeren 2018, da Klopp ifølge Bild føler sig udbrændt efter syv år og tre titler i klubben.

Den populære træner ønsker først og fremmest at tage en pause fra fodbolden, men ønsket om en opsigelse åbner med det samme også op for spekulationerne om Jürgen Klopp og Premier League.

Det for mange overraskende ønske kommer angiveligt i kølvandet på flere måneders gnidninger mellem Dortmund-toppen og Klopp, der også havde et sammenstød med sin tidligere anfører Sebastian Kehl, da Dortmund tabte 1-3 til Gladbach.

Det har fået Klopp til at sige stop. Og han ønsker nu at holde sig et sabbatår, inden han muligvis tager videre på det togt, der længe har været spekuleret i: En tur til en af de allerstørste klubber i Europa.

Imens er Dortmund næsten på plads med Klopps afløser. Ligesom da Klopp stoppede i Mainz, vil det også i Dortmund blive Thomas Tuchel, der overtager. Tuchel har ellers længe været tæt på trænerjobbet i kriseramte Hamburger SV, men nu ser Dortmund altså ud til at stjæle ham for snuden af nordtyskerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.