Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dortmund køber spionbakke for at undgå nysgerrige blikke

En velplaceret bakke har i mange år gjort det muligt at overvære Dortmunds træningssamlinger. Det er slut nu.

Fans, journalister og andre nysgerrige sjæle skal ikke længere have mulighed for at kigge med i smug, når Borussia Dortmund træner. Arkivfoto. Reuters/Susana Vera
Fans, journalister og andre nysgerrige sjæle skal ikke længere have mulighed for at kigge med i smug, når Borussia Dortmund træner. Arkivfoto. Reuters/Susana Vera

En lille bakke tæt på Borussia Dortmunds træningsanlæg har i mange år gjort det muligt for fans, journalister og andre nysgerrige sjæle at overvære ellers lukkede træningssamlinger.

Men nu har den tyske storklub tilsyneladende fået nok, og derfor har klubben besluttet sig for at købe området, hvor bakken ligger.

Ifølge den tyske avis Die Welt har Dortmund indvilget i at betale 326.000 euro - eller godt 2,4 millioner kroner - for arealet.

I mange år har fans stået side om side med spejdere fra andre klubber og journalister, der er på udkig efter en god historie på bakken, der populært er kendt under navnet "spionbakken".

Klubben har hidtil ikke været i stand til at gøre noget ved de nysgerrige blikke, da arealet ikke er ejet af Dortmund.

I et forsøg på at afskærme træningsanlægget har klubben tidligere forsøgt at plante træer og sætte bannere op.

Det har dog ikke hjulpet nævneværdigt ifølge Die Welt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.