Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dortmund dropper superstjerne af disciplinære årsager

For anden gang på et år går Pierre-Emerick Aubameyang glip af en Dortmund-kamp grundet disciplinære årsager.

Dortmunds angriber Pierre-Emerick Aubameyang er droppet til fredagens kamp i Bundesligaen. Scanpix/Ina Fassbender
Dortmunds angriber Pierre-Emerick Aubameyang er droppet til fredagens kamp i Bundesligaen. Scanpix/Ina Fassbender

Dortmund. Borussia Dortmund har droppet Pierre-Emerick Aubameyang til fredagens kamp i Bundesligaen ude mod Stuttgart.

Stjerneangriberen er udeladt af truppen af disciplinære årsager, meddeler Dortmund torsdag på Twitter.

Fodboldklubben har ikke forklaret, hvorfor Pierre-Emerick Aubameyang er vraget, og hvad han har gjort galt.

Pierre-Emerick Aubameyang har scoret 10 mål i 11 ligakampe i denne sæson, men han har ikke scoret i de fem seneste kampe i forskellige turneringer.

Det er ikke første gang, at Pierre-Emerick Aubameyang bliver straffet af disciplinære årsager i Dortmund.

For et år siden blev Pierre-Emerick Aubameyang suspenderet efter en shoppingtur med nogle venner til den italienske modeby Milano, som gaboneseren ikke havde fået tilladelse til.

Ved den lejlighed gik Pierre-Emerick Aubameyang glip af en Champions League-kamp mod Sporting og undskyldte efterfølgende sin udflugt.

- Jeg har indset, at jeg lavede en fejl ved at tage til Milano, og jeg vil gerne sige undskyld til holdet og i særdeleshed til træneren, sagde Pierre-Emerick Aubameyang dengang.

Dortmund havde sin bedste sæsonstart i Bundesligaen nogensinde og toppede tabellen, men holdet har ikke vundet i ligaen siden september og er nede på tredjepladsen seks point efter førende Bayern München.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.