Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dopingkender spår politisk spil om russisk OL-udelukkelse

Rusland vil øve sin indflydelse for at få mildnet forbuddet mod landets atleter til OL, forudser iagttager.

Wien. Fredag har Det Internationale Atletikforbund, IAAF, besluttet at fastholde sin udelukkelse af russiske atleter, hvilket kan koste dem OL-deltagelsen. Den afgørelse skal diskuteres på et møde i Den Olympiske Komite, IOC, på tirsdag.

Forud for det møde vil det politiske pres på IOC for at mildne afgørelsen blive maksimalt.

Det vurderer Jens Sejer Andersen, der er international direktør i Play the Game, som arbejder for gennemsigtighed og demokrati i sport.

- IOC står i et dilemma. På den ene side er man nødt til at statuere et eksempel for at bevare idrættens troværdighed, der næppe nogensinde har været lavere.

- På den anden side er Rusland en af de nationer, man mest nødig vil gå i en konfrontation med, siger Jens Sejer Andersen.

- Rusland er utrolig magtfuld i international idrætspolitik. Putin har placeret flere af sine løjtnanter i topposter, og selve IOC-formanden, Thomas Bach, er valgt blandt andet på grund af Putin.

- Så IOC er nødt til at handle, men samtidig vil der være et pres for, at det får så få konsekvenser som muligt, siger han.

Derfor har flere iagttagere - inklusiv Jens Sejer Andersen selv - spekuleret i, at IOC kan give dispensation til nogle russiske udøvere, der så i stedet vil optræde under olympisk flag.

For at opnå en sådan dispensation vil udøvere sandsynligvis være nødt til at dokumentere, at de hovedsageligt har trænet væk fra Rusland og ikke har været i kontakt med det netværk, som er "blevet taget med fingrene i pilleglasset", vurderer Jens Sejer Andersen.

Ifølge Jens Sejer Andersen efterlader afgørelsen atletikkens troværdighed i en sløj, men også forbedret stand:

- Troværdigheden bliver lidt højere, men der er langt til målet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.