Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dopingbekæmper: 12 ryttere brugte motordoping i Touren

Der er frygt for, at flere cykelryttere end først antaget har gjort brug af en ny form for doping.

En tidligere chef for det franske antidopingagentur siger, at ryttere og teammanagere har fortalt ham, at 12 unavngivne cykelryttere gjorde brug af motordoping under Tour de France i 2015.

Det kom frem i det amerikanske nyhedsmagasin "60 Minutes", der blev sendt søndag aften på amerikansk tv.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den forhenværende antidopingchef Jean Pierre Verdy fortalte i programmet, hvordan fokus i højere grad er blevet rettet mod motordoping i sporten.

- De skader sporten, men sådan er den menneskelige natur. Udøverne har altid forsøgt at finde det rette middel, fortalte Verdy i programmet.

Cykelrytternes brug af gemte motorer har længe været diskuteret i cykelkredse og kom for alvor i fokus sidste år.

Her blev den kvindelige belgiske cykelcrossrytter Femke van den Driessche udelukket seks år, da man fandt en skjult motor i en af hendes cykler.

I programmet optrådte også den ungarske cykeldesigner Istvan Varjas, der fortalte, hvordan han bygger racercykler med indbyggede, gemte motorer.

Istvan Varjas bygger typisk sine meget dyre cykler til motionister, der gør brug af de motordrevne cykler i forbindelse med genoptræninger.

Men blandt køberne af cyklerne findes også kunder, der helst ikke vil kunne føres tilbage til ungarerne. I 2015 leverede han blandt andet en cykel på en hemmelig adresse forud for Tour de France.

Han har efterfølgende fortalt det franske politi om episoden.

I "60 Minutes" hævdes det i øvrigt, at den berygtede italienske dopinglæge Michele Ferrari har købt cykler af ungareren. Michele Ferrari er kendt for at have hjulpet en række dopingdømte cykelryttere i deres forberedelse til store cykelløb.

Ferrari benægter over for "60 Minutes" at have købt cykler af Varjas, men bekræftede, at han har testet en motordreven cykel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.