Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dolberg stikker igen målnæsen frem for Ajax

Den danske angriber scorede søndag for anden gang på to uger for Ajax, der slog Sparta Rotterdam 2-0.

Kasper Dolberg er så småt ved at genfinde målformen for Ajax Amsterdam.

Søndag scorede den 19-årige dansker et enkelt mål, da bundholdet Sparta Rotterdam blev slået 2-0 i Amsterdam.

Kort efter pausen nettede Dolberg for tiende gang i den hollandske liga efter en bolderobring langt fremme på banen af den danske landsholdskollega Lasse Schöne.

Bolden endte hos marokkanske Hakim Ziyech, der med en aflevering skråt bagud fandt den danske spidsangriber, som fra tæt hold sikkert prikkede Ajax på 2-0.

Umiddelbart før pausen havde Bertrand Traore bragt hjemmeholdet foran.

Dolberg fik sit gennembrud i efteråret, hvor han scorede en hel del spektakulære mål for Ajax. Han fik samtidig sin debut på landsholdet i en VM-kvalifikationskamp mod Kasakhstan.

Kort efter meldte måltørken sig, og først for nylig kom den tidligere Silkeborg-spiller atter på måltavlen. Det skete, da Ajax for to uger siden slog Den Haag med 3-0.

Med sine ti mål i ligaen er Dolberg delt topscorer i Ajax sammen med Davy Klaassen.

Æresdivisionens største målsluger er i øjeblikket Feyenoord-danskeren Nicolai Jørgensen med 15 træffere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.