Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dobbelt Gerrard reddede Liverpool - Tottenham og Eriksen smed sejren

Steven Gerrard scorede Liverpools to mål i opgøret mod AFC Wimbledon
Steven Gerrard scorede Liverpools to mål i opgøret mod AFC Wimbledon

Blot tre dage efter han annoncerede sit Liverpool-stop, endte anfører Steven Gerrard som redningsmand, da Liverpool mandag aften var på besøg hos upåagtede AFC Wimbledon.

Fredag formiddag afslørede Steven Gerrard, at han stopper i den klub, han har spillet i hele sin karriere, når hans kontrakt udløber til sommer.

Men der er bestemt ingen tvivl om, at Gerrard er helhjertet Liverpool-spiller lige indtil da. Det beviste han mandag aften, da Liverpool mødte den lille klub AFC Wimbledon i den engelske FA Cup.

Efter 12 minutters spil havde midtbanespilleren sneget sig med ind i feltet og kunne pande et indlæg ind bag James Shea i Wimbledon-målet.

Liverpool havde klart bolden mest, men det undertippede hjemmehold pressede alligevel på af og til. Det gav pote i det 36. minut, da Adebayo Akinfewa efter klumpspil i Liverpool-feltet kunne sende bolden i mål til stillingen 1-1.

Den stilling holdt lige indtil, at Liverpool efter en times spil fik et frispark uden for feltet. Rent guf for Steven Gerrard, der med et velplacerede spark atter kunne bringe Liverpool i front.

På trods af flere store chancer til begge hold, lykkedes det ingen af dem at score, og dermed blev 'Captain fantastic' atter den store helt for de røde fra Beatles-byen.

Helt så lykkeligt gik det ikke for Christian Eriksen, der i mandagens anden FA Cup kamp fik fuld spilletid for Tottenham, der mødte Burnley. Tottenham måtte påtage sig favoritværdigheden mod Burnley, der p.t. frister en kedelig tilværelse som Premier Leagues nummer 19.

Og efter en målløs første halvleg var det da også Tottenham, der kunne bringe sig i front, da belgiske Nacer Chadli scorede til 1-0. Stillingen holdt dog kun i et kvarter, da indskiftede Sam Vokes i kampens 73. minut kunne bringe balance i regnskabet.

Tottenham formåede ikke at svare igen, og dermed endte kampen uafgjort, hvilket betyder, at de to hold skal ud i en omkamp for at finde ud af, hvilket hold der skal møde Leicester i FA Cuppens 4. runde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.