Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Djokovic sender rutineret spanier ud af Australian Open

Novak Djokovic blev udfordret i andet sæt, men vandt ellers en sikker sejr over Fernando Verdasco i Melbourne.

Novak Djokovic kan vinde karrierens syvende Australian Open-titel. Scanpix/William West
Novak Djokovic kan vinde karrierens syvende Australian Open-titel. Scanpix/William West

Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic er ganske smertefrit klar til anden runde i grand slam-turneringen Australian Open.

Tirsdag skulle han bare bruge tre sæt på at slå den rutinerede spanier Fernando Verdasco med 6-1, 7-6, 6-2.

Den klare sejr var slet ikke givet på forhånd. Det er blot 11 dage siden, at Djokovic overlevede fem matchbolde, inden han slog Verdasco ved en ATP-turnering i Doha.

Men i Melbourne var der klasseforskel fra begyndelsen. Djokovic kom på 5-0, inden Verdasco fandt fodfæste i slutningen af sættet.

I andet sæt spillede Verdasco en rolle. Han var foran med et servegennembrud to gange, inden han til sidst tvang sættet ud i en tiebreak.

Her førte spanieren 4-3, inden Djokovic tog stikket hjem.

Så var det som om, at Verdascos kræfter slap op, og tredje sæt blev ensidigt som det første.

Djokovic jagter sin syvende Australian Open-titel, hvilket vil gøre ham til rekordholder. Nu deler han den værdighed med Roy Emerson, der har også vundet turneringen seks gange.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.