Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Djokovic efter chokexit: Modstanderne lugter mere blod

Novak Djokovic medgiver, at Denis Istomin var den bedste spiller på dagen i Melbourne.

Novak Djokovic mødte sin overmand i Australian Open. Reuters/Jason Reed
Novak Djokovic mødte sin overmand i Australian Open. Reuters/Jason Reed

Melbourne. Tennisstjernen Novak Djokovic måtte overraskende forlade Australian Open allerede efter anden runde torsdag efter et nederlag til verdens nummer 117, Denis Istomin fra Usbekistan.

Den 12-dobbelt grand slam-vinder har i de seneste store turneringer ikke været lige så stærk som tidligere, og han har afgivet førstepladsen på verdensranglisten til Andy Murray.

Selv erkender han da også, at han ikke er lige så skræmmende for sine undertippede modstandere, som han var for et år siden.

- De har helt sikkert fået en større tro på, at jeg eller andre modstandere kan besejres. Men hvis de ikke troede på det, ville de heller ikke stille op. De går ud og giver deres bedste.

- I dag var Denis undertippet, men han viste ingen tegn på nerver i de afgørende øjeblikke. Alting klappede, det var den rigtige dag for ham. Han var den bedste spiller, siger Novak Djokovic.

Serberen har vundet Australian Open seks gange. Ikke siden 2006 er han røget så tidligt ud af turneringen, og ikke siden 2008 er det sket på tværs af alle grand slam-turneringer.

- Jeg er ikke vant til at ryge så tidligt ud af Australian Open. Jeg har altid spillet så godt her. Gennem de seneste ti år har jeg vundet her seks gange.

- Publikum har altid været flinke ved mig, og jeg har nydt det meget. Selvfølgelig er det skuffende at ryge ud, men i sidste ende må jeg bare acceptere det, siger Djokovic.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.