Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DIU vil have flere danske målmænd i Metal Ligaen

Rødovre Mighty Bulls' Sebastian Dahm er en af de få danske målmænd, der får chancen i Metal Ligaen. Det skal der laves om på, håber man i Danmarks Ishockey Union.
Rødovre Mighty Bulls' Sebastian Dahm er en af de få danske målmænd, der får chancen i Metal Ligaen. Det skal der laves om på, håber man i Danmarks Ishockey Union.

De mange udenlandske målmænd i Metal Ligaen er ødelæggende for udviklingen af danske målmænd.

Det skal der laves om på, mener man i Danmarks Ishockey Union, og DIUs sportschef, Ulrik Larsen, tager nu igen spørgsmålet op med Ligaforeningen.

Flere løsningsmodeller er fremme i kampen for at begrænse importen af spillere på den vigtigste post på et ishockeyhold. "Mr. 50 pct." er en af de betegnelser, ishockeymålmanden går under.

»En af mulighederne er at lade en udenlandsk målmand tælle for to importspillere, som man gør det i Schweiz. En anden kunne være, at alle klubber skal have en dansk målmand, der skal spille f.eks. mindst en fjerdedel af kampene i grundserien,« siger DIUs direktør, Enver Hansen.

»Jeg føler, at tiden er moden til en ændring for at få flere danske målmand i Metal Ligaen.«

Af de 10 klubber har kun Rødovre Mighty Bulls (Sebastian Dahm) og Unibet Stars Gentofte (skiftevis Frederik Hansen og Christian Larsen) dansk førstemålmand.

Diskussionen er blusset op igen efter George Sørensens succes i U20-VM i Canada. Supertalentet er andenmålmand i Herning Blue Fox og har blot spillet to ligakampe i denne sæson.

Der må totalt være otte udenlandske spillere i en klub i Metal Ligaen. Bortset fra Rødovre Mighty Bulls, der kun har én af slagsen, rammer de ni øvrige klubber det maksimale antal eller er meget tæt på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.