Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DIF udtager olympisk mester til stærkt OL-hold

Lasse Norman Hansen er blandt de seks baneryttere, som DIF har udtaget til OL. Han har to medaljechancer.

Med OL-guldvinderen Lasse Norman Hansen som den mest prominente har Danmarks Idrætsforbund nu sat navn på de seks baneryttere, der skal repræsentere Danmark ved OL senere på sommeren.

Lasse Norman Hansen får et travlt OL, hvor han både skal forsvare sit omnium-guld fra London og være en afgørende figur på det danske hold i 4000 meter holdforfølgelsesløb.

Her er fynboen udtaget sammen med Casper Folsach, Frederik Rodenberg Madsen, Niklas Larsen, Casper Pedersen og Rasmus Quaade.

- Vi har fået nogle unge knægte ind, som kører rigtig hurtigt. Gennemsnitsalderen er blevet lavere, og farten er blevet højere. Vi sigter efter medaljerne.

- Jeg ved ikke, om jeg synes, at det er realistisk at køre efter guld. Men en bronzemedalje ville være stort, siger Lasse Norman Hansen i en pressemeddelelse om chancerne i holdforfølgelsesløbet.

Den sjette OL-deltager bliver talentfulde Amalie Dideriksen, der skal deltage i kvindernes omnium.

Sportschef i Danmarks Cykle Union (DCU), Lars Bonde, kalder 4000 meter-holdet "et klassehold" og slår fast, at målet er en medalje.

Også DIF's chef de mission, Morten Rodtwitt, ser frem til banecyklingkonkurrencerne.

- Danmark har stolte traditioner for banecykling, hvor vi har vundet medalje ved de seneste to olympiske lege. Ved dette OL sender vi også et utrolig stærkt hold af sted.

- Lasse Norman Hansen møder op som forsvarende olympisk mester i omnium, og 4000 meter-holdet vandt bronze ved VM tidligere på året. Så jeg er sikker på, at vi vil være med helt fremme, når konkurrencerne afgøres.

- Desuden er det rigtig positivt for dansk cykling at se, at vi denne gang også er repræsenteret hos kvinderne. Amalie Dideriksen er et stort talent, og det bliver spændende at følge hende ved hendes første OL, siger Morten Rodtwitt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.