Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DIF hylder Wozniacki: Milepæl i dansk idrætshistorie

Danmarks Idrætsforbund og Dansk Tennis Forbund hylder Caroline Wozniacki efter triumfen i Australien.

Caroline Wozniacki kysser pokalen og fejrer karrierens første grand slam-triumf i Australien. Scanpix/Saeed Khan
Caroline Wozniacki kysser pokalen og fejrer karrierens første grand slam-triumf i Australien. Scanpix/Saeed Khan

Hun har været en del af verdenstoppen i mange år og vundet titel efter titel, men grand slam-titlen lod vente på sig.

Lørdag kom den i hus med finalesejren i Australian Open for Caroline Wozniacki, og kort efter sidste bold i finalen mod Simona Halep tog hyldesten af det danske tennis-es fart.

»Det er en milepæl i dansk idrætshistorie, og jeg virkelig glad på både Carolines og dansk idræts vegne«, siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør for Danmarks Idrætsforbund (DIF), i en pressemeddelelse.

Sejren til Wozniacki i Australien er den første danske grand slam-triumf i single, og Wozniacki tog ikke bare den længe ventede sejr, hun generobrede også førstepladsen på verdensranglisten efter seks års fravær.

»Hun har i mere end et årti toppræsteret i en global sportsgren, hvor den internationale konkurrence er ufattelig hård. Nu har hun sat kronen på værket,« siger DIF-direktøren.

Også Dansk Tennis Forbund hylder sportens danske dronning.

»Carolines triumf i Australian Open er det største nogensinde i dansk tennishistorie.«

»Konkurrencen i international tennis er vanvittig hård, så jeg er helt enormt stolt over, at en dansker har vundet en grand slam-turnering,« siger formand i Dansk Tennis Forbund, Henrik Thorsøe Pedersen.

Også han er imponeret over både sejren og det faktum, at Wozniacki for første gang siden 2012 igen er nummer et i verden.

»Efterhånden har hun haft så mange år i den absolutte verdenselite, at man næsten ikke kan huske tilbage til en tid, hvor hun ikke var der. Hun er helt unik  ikke bare i dansk tennis, men i dansk idrætshistorie«, siger han.

Caroline Wozniacki vandt finalen efter næsten tre timers drama. Danskeren slog rumænske Simona Halep med cifrene 7-6, 3-6, 6-4.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.