Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DIF: Dom signalerer alvoren i matchfixing

Danmarks Idrætsforbund roser myndighederne efter tirsdagens dom i Østre Landsret i sag om matchfixing.

København: Danmarks Idrætsforbund (DIF) roser myndighedernes arbejde i forbindelse med danmarkshistoriens første retssag om matchfixing.

Tirsdag fandt Østre Landsret en 29-årig mand skyldig i sagen om et par fodboldkampe i 1. division i 2010, hvor resultatet var aftalt på forhånd.

Hos DIF er man ked af sagen og erkender, at idrætten ikke kan bekæmpe matchfixing alene.

- Vi er naturligvis meget kede af sagen, da matchfixing er et forfærdeligt uvæsen, som ødelægger sporten. Når det er sagt, så er vi meget tilfredse med politiets og myndighedernes seriøse arbejde.

- Dommen viser, at ikke kun idrættens organisationer, men også politiet og myndighederne tager matchfixing meget alvorligt og slår ned på de personer, som er involverede, siger administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm, i en pressemeddelelse.

Kampene involverede Hvidovre, og et par år senere gik manden til politiet og fortalte om, hvordan han sammen med en ven og fire spillere fra Hvidovre havde aftalt, at klubben skulle tabe to kampe.

Manden trak siden sin tilståelse tilbage.

I DIF er man glad for signalværdien i tirsdagens dom.

- Der er tale om en principiel sag. Dommen er den første i det strafferetlige system i en matchfixingsag i Danmark, og den kommer derfor til at være retningsvisende for eventuelle fremtidige sager.

- Derfor er vi også glade for signalet om, at det her er meget alvorligt, og at man bliver straffet for at fixe sportskonkurrencer, siger Morten Mølholm.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.