Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DHF om DF-reklame ved landskamp: Vi vil evaluere på det

Fredag reagerede landsholdet i håndbold på en politisk reklame under Golden League-stævnet i Brøndby.

Danmark vandt 24-19 over Norge, og landsholdet skal igen i kamp lørdag mod Polen.
Danmark vandt 24-19 over Norge, og landsholdet skal igen i kamp lørdag mod Polen.

Dansk Håndboldforbund (DHF) vil evaluere på, om torsdagens reklamer for Dansk Folkeparti under landskampen mellem Danmark og Norge har generet.

Det fortæller direktør i DHF Henrik M. Jacobsen.

»Hvis det har generet nogen og forarget nogen, så må vi kigge på det og evaluere det. Det gør vi nu altid i forbindelse med vores aktiviteter ved landskampe,« siger han.

Reklamerne for Dansk Folkeparti i målene fik fredag landsholdet til at reagere med en pressemeddelelse.

»Vi på herrelandsholdet i håndbold tager afstand fra, at blive forbundet med et særligt politisk parti og særlige politiske overbevisninger,« skrev spillerne, og meddelelsen var underskrevet Niklas Landin, Lasse Svan og Mikkel Hansen.

Direktøren kan som minimum huske tre gange tidligere, hvor der har været politiske reklamer på banen op til valg, men det er første gang, at spillerne har reageret.

Grunden til dette vil han ikke forbinde med, at det var Dansk Folkeparti, der denne gang stod bag reklamerne, og han har ikke noget imod, at spillerne melder ud, som de gør.

»Vi har fuld ytringsfrihed i Danmark, så det har de ret til at gøre. Hvorfor de gør det nu, det ved jeg ikke noget om.«

Spørgsmål: Vil I tage en snak med spillerne om de politiske reklamer?

»Vi har hver vores virke. Vi sørger for det kommercielle, mens spillerne sørger for det sportslige. Men vi taler rigtig godt sammen, så under alle omstændigheder vil vi komme til at snakke om det. Så det er kun naturligt.«

DHF's etiske retningslinjer siger, at reklamer ikke må være af politisk, religiøs, racistisk eller ideologisk karakter.

Men direktøren fortæller, at der ikke er tale om regelbrud.

»Vi forvalter det sådan, at vi siger, at vi ikke må lave budskaber omkring for eksempel politik eller alkohol. Men vi må godt vise et logo«, siger han.

»Dem, der fortæller, at de eksister, de må være der, men vi må ikke bringe budskaber.«

Danmark vandt 24-19 over Norge, og landsholdet skal igen i kamp lørdag mod Polen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.