Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Detroits Nielsen netter sent i NHL-nederlag til Boston

Danske Frans Nielsen scorede med halvandet minut igen for Detroit Red Wings, der tabte 2-3 til Boston Bruins.

Frans Nielsen (i rødt med ryggen til) scorede mod Boston Bruins natten til onsdag, men det hjalp ikke holdet til en sejr. Scanpix/Gregory Shamus
Frans Nielsen (i rødt med ryggen til) scorede mod Boston Bruins natten til onsdag, men det hjalp ikke holdet til en sejr. Scanpix/Gregory Shamus

Det var top mod bund i NHL, da Boston Bruins var på besøg hos Detroit Red Wings og danske Frans Nielsen i Little Caesars Arena natten til onsdag dansk tid.

Og ikke overraskende kunne Boston trække sig fra kampen med en sejr på 3-2, efter at den finske målmand Tuukka Rask havde imponeret med en række flotte redninger.

Dermed har Boston ikke forladt isen uden point i de seneste 21 kampe i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Anderledes ser det ud for traditionsklubben Detroit Red Wings, der indtil en skuffende sæson sidste år nærmest havde tradition for at nå slutspillet.

Holdet befinder sig dog igen i år i bunden af NHL's Eastern Conference med 50 point for 52 kampe.

Ved stillingen 3-1 til Boston dukkede danske Frans Nielsen ellers op og satte sin stav på en ripost, så stillingen var 2-3 med halvandet minut igen af kampen.

Men danskeren brændte en god chance for at udligne kort tid efter, og det blev ved drømmen for Detroit.

Efter en tør periode pointmæssigt har det på det seneste set bedre ud for Frans Nielsen. Scoringen var hans point nummer 20 i denne sæson. Danskeren har lavet 12 scoringer og otte assister.

De seneste seks kampe har Nielsen lavet fem point.

Et andet sted i NHL var der danskeropgør. Her slog Lars Eller og Washington Capitals Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets 3-2.

Begge danskere fik tid på isen uden at være involveret i scoringerne.

Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets vandt 4-3 hjemme over Arizona Coyotes. Ehlers lavede ingen point.

Mikkel Bødker var på isen mod sin gamle klub Colorado Avalanche, men det blev ikke en mindeværdig dag for danskeren, der sammen med resten af San Jose Sharks tabte 1-3.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.