Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Det skandaløse menneske

Vi har brug for Nicklas Bendtner. Ikke på landsholdet, men som en vigtig brik i vores forståelse af den moderne fodbold.

Arkivfoto. Vi har brug for Nicklas Bendtner. Ikke på landsholdet, men som en vigtig brik i vores forståelse af den moderne fodbold.
Arkivfoto. Vi har brug for Nicklas Bendtner. Ikke på landsholdet, men som en vigtig brik i vores forståelse af den moderne fodbold.

Den danske angriber er nemlig alt det, hans kolleger ikke er: Uartig, nu og da på kant med loven, voldsomt svingende i niveau, uforud­sigelig. Bendtner minder os om, hvordan international topsport ikke er længere. Han minder os om den gamle verden, som vi håner en hel del og måske savner en smule.

Men Bendtner er samtidig blevet en selvopfyldende profeti.

Vi ruller med øjnene, når han forlader Championship-klubben Nottingham Forest til fordel for Rosenborg, og vi griner indforstået, når vi hører, at nordmændene kun kan tilbyde ham en tredjedel af hans britiske løn. Vi mener, at hans to scoringer og én målgivende aflevering i fire kampe kun er forventeligt på det niveau, og vi ruller igen med øjnene, når vi ser et aftenfoto af ham iført laksefarvet skjorte, hullede selebukser, tophue, gult/sort slips og pink butterfly på en fashionabel Trondheim-restaurant.

Selvfølgelig havde Bendtner tabt et væddemål med sine holdkammerater, der derpå klædte ham ud, som de havde lyst til. Interessant nok lagde danskeren selv billedet på sin Instagram-profil til offentligt skue. Han kunne blot havde ladet være.

Det samme gjaldt hans selvironiske bemærkning efter selvmålet i sidste weekends 2-1-sejr over Molde. »De scorede lidt heldigt på et skide godt mål. Et rigtig godt mål,« grinede han fjoget til den norske avis VG.

I snart mange år har Bendtner lydt titlen »Lord« i både dansk og international sammenhæng. Anledningen er uklar, men formentlig forbundet med hans tidligere forhold til eksbaronessen Caroline Fleming. I 2015 satte Se og Hør trumf på ved at opkøbe et stykke skotsk jord til Bendtner, som dermed faktisk opnåede retten til at bære den britiske adelstitel.

Det var karakteristisk, at Bendtner-lejrens PR-medarbejder dengang skyndte sig at takke det danske ugeblad for venligheden. Som når den mobbede forsøger at blive gode venner med mobberen. Det er svært at udlægge det anderledes, end at cirkusklovnen faktisk ønsker at være cirkusklovn. Eller at han ikke aner, hvordan han skal undslippe sit eget image.

Det paradoksale er imidlertid, at Bendtner ikke længere kan overraske os. En dansk formiddags­avis tog til Norge for at berette om Bendtners nye liv. Den knap så overraskende konklusion lød, at Trondheim ikke er London. Norske medier har meldt om udsolgt til Rosenborgs første kampe, og danske medier mener, det må skyldes Bendtner-effekten.

For selv om han ikke er landets bedste fodboldspiller, er han stadig et af de fem største, danske navne på den internationale scene.

 

Det kan godt være, at Kasper Schmeichel, Christian Eriksen, Kasper Dolberg og Nicolai Jørgensen præsterer flot på banen, men Bendtner er stadig garant for overskrifter. Selv hvis han opfører sig ordentligt, er det efterhånden en nyhed.

Rosenborgs cheftræner, Kåre Ingebrigtsen, indrømmede i denne uge, at han ikke havde de store forventninger til danskeren før dennes ankomst, men at han er blevet positivt overrasket.

»Jeg troede måske, han var lidt selv­optaget og ville være den bedste selv, men han er jo en holdspiller, som er meget optaget af at gøre de andre gode. Han har en voldsom ro og erfaring. Han spreder godt humør og er en fantastisk god fyr. Han er gledet ind i gruppen her og er blevet en type, som bekymrer sig om alle – selv Rosenborg,« sagde Ingebrigtsen til VG.

Selv Rosenborg? Hans arbejdsgiver, der betaler ham fire millioner kroner om året for at spille fodbold, og som har givet ham en ny chance, bedst som de fleste troede, spillet var ude for danskeren?

Naturligvis kerer Bendtner sig om sit hold. Han ved som enhver anden professionel, at kun når holdet fungerer, kan hans eget spil fungere.

Ingebrigtsens bekendelse viser, at vi ikke aner, hvordan vi skal håndtere den ustadige elitesportsmand. Vi tror, han er et monster. Det er i den forbindelse dejligt belejligt, at Bendtner har begået deciderede ulovlig­heder.

Han er blevet anholdt for hærværk i England to gange uden at blive sigtet og har fået frataget kørekortet efter spirituskørsel i København. Den seneste lovovertrædelse ligger snart fire år tilbage i tiden.

Bendtners øvrige »skandaler« er i småtingsafdelingen. I maj 2009 tabte han bukserne i en brandert i London. De danske medier viderebragte beredvilligt en række paparazzi-fotos, der blotlagde danskerens fuldskab.

Under en landsholdssamling i november 2013 fortalte han de frem­mødte journalister, at han ene og alene talte med dem, fordi han var kontraktligt forpligtet til det. Dagen efter undskyldte han.

Sammenlignet med fodbold­historiens »bad boys« er Bendtner en skoledreng. Han er hverken Eric Cantona, Paul Gascoigne eller George Best, og han er slet ikke Joey Barton. Alligevel rystes vi i vores grundvold, når vi hører, at Bendtner har opført sig dårligt over for en taxa­chauffør. Eller når han møder en time for sent til et træningspas.

Vi er blevet så vant til at følge de ambitiøse og målrettede sportsudøvere, at vi ikke kan tolerere levemanden med den svigtende dømmekraft. Sagt på en anden måde: Vi kan kun acceptere, at topsportsfolkene tjener uhyrlige summer, hvis vi samtidig ved, at de lider afsavn.

Vi siger til hinanden, at der gælder andre regler for dem end for os. At de er forbilleder for en hel ungdom, og at når de krakelerer, så går det ud over os alle sammen. Bendtner er endt som et eksempel, ikke til efterfølgelse, men til forfølgelse. Han er ham, vi ikke vil have, vores børn bliver.

Rosenborg har vundet både det norske mesterskab og pokalturneringen de seneste to år og er ikke sluttet uden for top to siden 2012. I denne sæson har klubben allerede vundet Mesterfinalen, den norske Super Cup, over Brann og har maksimumpoint efter tre kampe. Mandag møder man bundproppen Viking.

Norge har taget godt imod Nicklas Bendtner. Han er allerede en af ligaens største profiler. I Rosenborg har han endda selskab af et par landsmænd, Mike Jensen og Jacob Rasmussen.

Det ligner en sjælden harmoni. Lad os se, hvor længe det varer.

Asker Hedegaard Boye er Berlingskes sportskommentator

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.