Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det sidste SLAM!

Rafael Nadal og Roger Federer mødes i Australian Open i den nok sidste Grand Slam-finale mellem de to tennislegender.

Foto: AFP PHOTO / PAUL CROCK
Foto: AFP PHOTO / PAUL CROCK

Nej, du er ikke vågnet op i slutningen af 00erne. Det er bare Rafael Nadal og Roger Federer, som for første gang i små seks år mødes i en Grand Slam-finale, når 35-årige Federer og 30-årige Nadal står på hver sin side af nettet i Australian Open-finalen. Det er 31 Grand Slam-titler og mere end 1,2 milliard kroner i præmiepenge, der mødes i Melbourne.

»Det er specielt at spille mod Roger igen i en Grand Slam-finale. Jeg vil ikke lyve. Det er stort. Det er spændende for mig og for os begge, at vi stadig er her, og at vi stadig kæmper om store ting,« siger Rafael Nadal ifølge Sky Sports.

Australian Open 2017 har i det hele taget været turneringen, hvor legenderne er genopstået. I går vandt Serena Williams finalen over storesøster Venus (se herunder), og i dag er det altså Nadal og Federer, der genoptager de mange store stunder fra slutningen af 00erne, hvor de dominerede tennisverdenen.

Og det gælder om at nyde den historiske finale, for der bliver næppe en gentagelse, mener Rafael Nadal.

»Det er kombinationen af to forskellige spillestile, der gør kampen virkelig speciel. Det er en anderledes måde at spille tennis på. Denne rivalisering rører ikke kun tennisverdenen, men også folk uden for vores verden snakker om det her. Også godt gået af søstrene (Williams, red.). Lad os nyde det her, for det kommer nok ikke til at ske igen,« siger Nadal.

Rafael Nadal slog sig videre til finale med en maratonsejr over Grigor Dimitrov i fem sæt. Da havde Roger Federer allerede slået Stan Wawrinka og sikret sig sin tur i Grand Slam-finalen. Det var ikke ligefrem planlagt.

»Jeg ville aldrig nogensinde i min vildeste fantasi have troet, at jeg ville komme så langt i Australien,« sagde Federer ifølge The Guardian efter kampen.

Men det gjorde han – som den ældste spiller i en Grand Slam-finale, siden Ken Rosewall som 39-årig spillede US Open-finalen i 1974. De gamle drenge er tilbage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.