Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dennis Flinta undskylder sin tackling på Cornelius

Dennis Flinta (tv.) undskylder for sin tackling på Andreas Cornelius, der kostede FCK-angriberen
Dennis Flinta (tv.) undskylder for sin tackling på Andreas Cornelius, der kostede FCK-angriberen

Dennis Flinta græd næsten i tv-studiet efter Silkeborgs kamp mod FC København. Opgøret blev skæmmet af en voldsom tackling af Flinta, der kostede Andreas Cornelius en brækket ankel.

Det var med gråd i stemmen, at Dennis Flinta forklarede, hvordan han havde det med at have sendt Andreas Cornelius ud af kampen og formentlig resten af sæsonen og U21-EM med det danske landshold

»Jeg er frygteligt ked af, at jeg skal være årsagen til en så alvorlig skade til Cornelius. Jeg har via FCKs holdleder, som jeg kender, og enkelte af spillerne sagt undskyld for tacklingen. For jeg er nok ikke ligefrem den, der er på julekort med Cornelius, og det er helt forståeligt,« sagde Dennis Flinta til TV3 Sport 1.

Dennis Flinta har tidligere været tæt på at brække benet på FCK-anfører Thomas Delaney, men Silkeborg-spilleren afviste al snak om, at han med vilje går efter at skade københavnerne.

»Det er fuldstændig tilfældigt, at det er mod FCK. Jeg er ikke overtændt, når jeg møder dem,« sagde Dennis Flinta til TV3 Sport 1.

Andreas Cornelius' fod vred rundt i græsset og kom ud i nærmest over 90 grader i situationen, men alvoren af tacklingen gik først op for Flinta nogle sekunder senere, da FCK-angriberen blev liggende på jorden og måtte lade sig bære fra banen. Her tog en tydeligt rystet Flinta sig til hovedet.

Dennis Flinta fik et gult kort for tacklingen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.