Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den tilfredse og den hensynsløse

Chealseas manager, Antonio Conte (th.) diskuterer med Manchester Citys manager, Pep Guardiola (tv.) i Premier League. Foto: Gerry Penny/EPA
Chealseas manager, Antonio Conte (th.) diskuterer med Manchester Citys manager, Pep Guardiola (tv.) i Premier League. Foto: Gerry Penny/EPA

Det forholder sig ofte sådan, at jo mere anstrengelse Pep Guardioloa lægger i at udtrykke jublende glæde, desto mindre overbevisende lyder han.

Hans stemme bliver en kende anstrengt, som om han i lige så høj grad forsøger at overbevise sig selv som andre. Og hans ansigt bliver ved disse lejligheder stramt og udtryksløst.

Han siger med jævne mellemrum, at han er glad. Han smiler imidlertid langt mindre hyppigt.

Alligevel bliver man nødt til at tage Guardiola på ordet. Som nu onsdag aften, da han endnu en gang bedyrede sin store tilfredshed.

Og ikke bare tilfredshed faktisk, for han følte sig stolt, privilegeret og ligefrem beæret over at have sådan en modig gruppe spillere til sin rådighed – spillere, som turde være »proaktive og ikke reaktive«, spillere med »sans for spillet«, spillere, som »ikke var bange«.

Guardiolas Manchester City havde netop tabt til Chelsea for anden gang i indeværende sæson, denne gang med 2-1. Nederlaget var det sjette i hans første sæson som træner i England, og det var samtidig første gang, han havde tabt til et modstanderhold både ude og hjemme i samme sæson.

City ligger nu på fjerdepladsen i Premier League, 14 point efter Chelsea på førstepladsen.

Det er med andre ord Chelsea, der nu kan give sig i kast med at undersøge, hvilket busselskab som giver den bedste pris på en åben todækkerbus i London. Og det er Chelsea, der kan give sig til at nærstudere kampprogrammet for at se, hvor mesterskabet mon kommer i hus (ude mod Everton den 30. april måske, eller hjemme mod Middlesborough otte dage senere).

Chelsea har al mulig grund til at være glade. Det samme kan man ikke helt sige om Guardiola.

Man må imidlertid lade Guardiola, at han selv i nederlagets stund kunne finde grunde til at bevare humøret. Og han valgte da heller ikke at bebrejde dommeren noget endsige afskrive kampens udfald som rent uheld. I stedet fokuserede han på den »enorme karakter«, hans hold havde udvist.

Men Chelsea har altså slået Manchester City to gange i sæsonen, og det er en væsentlig del af forklaringen på, at Antonio Contes hold har udsigt til mesterskabet, mens City må kæmpe seks uger endnu, før en mulig plads i næste års Champions League er på plads.

Efter begge nederlag erklærede Guardiola, at han var godt tilfreds med sit hold: »Absolut, vi var det bedste hold,« sagde han onsdag. Det er trænernes privilegium forstås; det er sjældent som regn i ørkenen, at en træner kommer ud og åbent vedkender sig, at et nederlag var fuldt fortjent.

Alligevel melder spørgsmålet sig: Hvis Guardiola er oprigtigt tilfreds, hvis Guardiola for alvor mener, at hans hold havde fortjent at vinde, hvorfor skete det modsatte så ved begge lejligheder?

En enkelt gang kunne man måske vælge at overse, men to gange begynder allerede at ligne et mønster.

Men Guardiola havde svaret på rede hånd. »Det var et spørgsmål om detaljer i de to målfelter, det var alt,« sagde han, da han blev spurgt, hvad forskellen mellem de to hold havde været. Chelsea forstod at udnytte sine muligheder – senest med to scoringer af Eden Hazard – mens City, hvis vi et øjeblik ser bort fra Sergio Agüeros mål, ikke gjorde.

Og faktisk har Guardiola en pointe. Agüero kunne have udlignet i anden halvleg, mens John Stones brændte et par meter fra mållinjen i slutningen af kampen. Det var det samme, der skete i kampen tidligere på sæsonen: Chelsea var brutalt effektive, City lidt mindre skarpe i kanterne.

Brændte chancer er imidlertid ikke altid blot et udtryk for manglende held, det kan også være et tegn på svagheder på holdet. Især hvis det sker mere end én gang, og især hvis det sker mere end én gang i en afgørende topkamp.

City har ved den slags lejligheder vist sig at være skrøbelige i år. Omvendt har Chelsea – efter at træner Conte skiftede til et tremandsforsvar – været lige det modsatte.

Det er for resten helt tydeligt, at Guardiola og Conte nærer stor respekt for hinanden.

Tirsdag aften kaldte Guardiola Conte for »den bedste træner i verden«, som han selv studerer for at blive bedre.

Conte gengældte dagen efter komplimenten, og sagde at »han er faktisk den bedste«. Deres gensidige respekt er en forfriskende forandring i en liga, der ellers næres af konflikt og indebrændthed.

Måske skal roden til denne respekt findes i den kendsgerning, at de begge har noget, den anden savner. Måske anerkender Conte den måde, Guardiola evner at læse spillet og hans koncept for, hvordan fodbold kan spilles. Og måske misunder Guardiola Contes evne til at være hensynsløs.

Det er ingen kritik af Chelsea at sige, at der er højere til loftet hos andre hold i Premier League. City udfolder, når alting flasker sig, en skønhed, som Chelsea ikke kan matche. Tottenham og Liverpool har også deres øjeblikke, og det kan måske føles som et fjernt minde, men Arsenal kan lejlighedsvist også spille lidt god bold.

Hvad ingen af dem har er dog Chelseas vedholdenhed, effektivitet og ubarmhjertighed, og det skyldes alt sammen Conte.

Han prioriterer ikke, som mange af hans kolleger, stil over alt andet. Han ofrer ikke enkeltpersoner til fordel for et forudbestemt koncept. Han foretrækker jordbunden pragmatisme frem for filosofi.

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.