Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den fortabte søn vender hjem: Torres starter inde mod Real Madrid

Fernando Torres modtog stående ovationer fra 45.000 tilhængere, da han søndag blev præsenteret i sin gamle klub.
Fernando Torres modtog stående ovationer fra 45.000 tilhængere, da han søndag blev præsenteret i sin gamle klub.

Det er syv og et halvt år siden, at Fernando Torres forlod sin barndomsklub Atlético Madrid. Onsdag aften vender han tilbage i en af de største kampe, man kan spille for Los Rojiblancos - et derby mod storebror fra Madrid.

45.000 tilskuere var klar til at modtage Fernando Torres, da han søndag blev præsenteret på Vicente Calderon. Et tydeligt tegn på, at klubbens tilhængere ikke har glemt, hvad 'El Nino' engang præsterede i Madrid. Fra hans debut i 2001 som bare 17-årig, og til han i 2007 forlod klubben, nåede angriberen at spille 214 kampe og score 82 mål.

Det er dog lang tid siden nu, og efter hvad Torres har præsteret siden da, med undtagelse af hans første udlandsophold i Liverpool, så kunne spanieren måske ikke have forventet så fornem en velkomst. Men den 30-årige angriber har ikke mistet sit omdømme i sin gamle klub, hvor træner Diego Simeone tror på, at Torres har, hvad der skal til.

»Torres har trænet med Milan, spillet 10 kampe dér og har trænet med os i nogle dage. Han starter inde. Havde jeg ikke troet, at han var i stand til at nedbryde modstanderens defensiv, ville jeg ikke bruge ham,« udtaler argentineren ifølge AFP.

Torres, der i en alder af blot 19 år blev skænket anførerbindet i Atlético, er blevet hentet hjem på en lejeaftale fra netop AC Milan. Aftalen gælder indtil slutningen af næste sæson og kom i stand, efter Madrid-klubben sendte Alessio Cerci den anden vej.

Onsdagens møde med Real Madrid er det første kvartfinaleopgør i Copa del Rey og sættes i gang kl. 21. Returopgøret spilles otte dage senere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.