Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den første atlet til at løbe drømmemilen er død

Sir Roger Bannister, der var den første til at løbe en mil på under fire minutter, er død. Han blev 88 år.

Den britiske atlet Sir Roger Bannister døde lørdag 3. marts i en alder af 88 år. På billedet ses han i 2004 på Iffley Road løbebane i Oxford i England, hvor han i 1954 var den første i verden til at løbe en mil på under fire minutter. Reuters/David Bebber/arkiv
Den britiske atlet Sir Roger Bannister døde lørdag 3. marts i en alder af 88 år. På billedet ses han i 2004 på Iffley Road løbebane i Oxford i England, hvor han i 1954 var den første i verden til at løbe en mil på under fire minutter. Reuters/David Bebber/arkiv

København. Sir Roger Bannister, der var den første atlet til at løbe en engelsk mil på under fire minutter, er død i en alder af 88 år.

Det oplyser hans familie ifølge flere medier.

- Sir Roger Bannister døde fredfyldt i Oxford 3. marts 2018 i en alder af 88 år omgivet af sin familie, står der i en udtalelse fra familien.

Det oplyses ikke, hvad Bannister døde af.

Selv om Bannister var uddannet læge med speciale i nervesystemet, er det hans hurtige ben, der gjorde ham kendt over det meste af verden.

Det skete i 1954, hvor englænderen som den første i verden løb en såkaldt drømmemil. På tre minutter og 59,4 sekunder løb han en engelsk mil, der svarer til cirka 1,6 kilometer.

Det skete på løbebanen Iflley Road i Oxford, hvor han studerede medicin. Han har vundet flere mesterskaber i begyndelsen af 1950'erne, og han deltog også ved OL i 1952, hvor han fik en fjerdeplads på 1500-meter distancen.

Bannister blev i 1975 slået til ridder for sit bidrag til sportens verden.

Selv om at hans atletiske evner skabte overskrifter, er det ifølge BBC hans bidrag til medicin på baggrund af hans undersøgelser af nervesystemets reaktioner, som han var mest stolt af.

Det er et område, som han i 2011 mærkede på egen krop. Her fik han konstateret den neurologiske sygdom Parkinsons.

- Jeg har tilset og holdt opsyn med patienter med så mange neurologiske og andre sygdomme, at det ikke overrasker mig, at jeg har fået en sygdom.

- Nu har jeg problemer selv med at gå. Det er naturens gang, og der er en mild ironi over det, sagde Sir Roger Bannister til radiostationen BBC Radio Oxford i 2014.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.