Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Delaney før nordtysk bundesligabrag: Det er årets kamp

Thomas Delaney forventer en "grim" kamp, når Werder Bremen lørdag får besøg af Hamburger SV i Bundesligaen.

Thomas Delaney og Werder Bremen møder på lørdag Hamburger SV i Bundesligaen. Scanpix/Patrik Stollarz
Thomas Delaney og Werder Bremen møder på lørdag Hamburger SV i Bundesligaen. Scanpix/Patrik Stollarz

Bremen. Werder Bremen møder lørdag Hamburger SV i et brag om herredømmet i Nordtyskland.

Bremens danske midtbanespiller, Thomas Delaney, har store forventninger til duellen mellem de to mandskaber, der kæmper for at undgå nedrykning fra Bundesligaen.

»Jeg elsker denne kamp. Det er årets kamp.«

»I Bundesligaen er alle kampe store, men den her er alligevel lidt større,« siger Delaney ifølge nyhedsbureauet dpa.

Den tidligere FC København-anfører har en enkelt gang tidligere stået over for HSV i det nordtyske derby.

Delaney missede i sidste sæson lokalbraget, men danskeren var i efteråret på banen i samtlige 90 minutter, da Werder Bremen fik 0-0 i Hamburg.

»Der bliver gået til stålet. Det er en kamp, der er grimmere end alle andre,« siger midtbanespilleren, som også kan mærke, at kampen har stor betydning blandt klubbens fans.

»Postbuddet sagde i morges til mig, at vi skulle vinde for en hver pris på lørdag,« siger Delaney.

HSV er næstsidst i Bundesligaen med 17 point, mens Werder Bremen har 23 point lige over nedrykningsstregen.

Kampen mellem de to tyske storklubber spilles lørdag klokken 18.30.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.