Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hareide giver Delaney fri fra landsholdet for at rejse til Dortmund: »Det er en storklub«

Thomas Delaney er rejst til Tyskland for at forhandle med Borussia Dortmund få dage før afrejsen til Rusland.

Alt tyder på, at Thomas Delaney fra den kommende sæson skifter Werder Bremens grønne trøje ud med Dortmunds gule.
Alt tyder på, at Thomas Delaney fra den kommende sæson skifter Werder Bremens grønne trøje ud med Dortmunds gule.

Midtbanespilleren Thomas Delaney har forladt den danske landsholdslejr i Helsingør for at forhandle et klubskifte fra Werder Bremen til Borussia Dortmund på plads.

Det bekræfter landstræner Åge Hareide før torsdagens træning.

»Det er en storklub. Det er et skridt op for Thomas. Der er ikke noget galt med Werder Bremen, og det har været en fin klub for Thomas, men det er et skridt op ad rangstigen,« siger Åge Hareide.

Landstræneren fortæller, at Delaney er »glad«, og nordmanden regner med, at klubskiftet også vil komme landsholdet til gavn.

»Han får måske endnu bedre spillere rundt om sig. Det er en rigtig stor klub og en fin udfordring for ham. Jeg tror, at det bliver rigtig godt,« siger Hareide.

Landstræneren har ikke været i tvivl om, at han skulle give Delaney fri få dage før afrejsen til VM i Rusland.

»Så kan han lægge de tanker væk, når han er i Rusland. Så kan han koncentrere sig om VM i stedet for at være i kontakt med sin agent på telefonen,« siger Hareide.

Landstræneren oplyser samtidig, at Thomas Delaney starter på banen, når Danmark på lørdag møder Mexico i den sidste VM-test, før landsholdet på mandag sætter kursen mod Rusland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.