Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

De nykårede mestre fra Rosenborg tabte til bundhold

Rosenborg havde været norske mestre i cirka 24 timer, inden holdet led sit første nederlag siden august.

Lørdag sikrede Nicklas Bendtner, Mike Jensen og Jacob Rasmussen samt resten af Rosenborg-holdet sig mesterskabstitlen uden at spille, da Molde på hjemmebane tabte 0-1 til Kristiansund fra bunden af Eliteserien.

Søndag skulle Rosenborgs spillere så en tur til Aalesund i den bedste norske række, men kampen blev en dukkert for de nykårede norske mestre, der måtte rejse hjem med et nederlag på 1-2.

Det begyndte ellers fint for Rosenborg, da Bendtner ti minutter inde i anden halvleg omsatte et straffespark til en 1-0-føring.

Men et kvarters tid senere var den tidligere FCK-angriber Mustafa Abdellaoue på pletten for Aalesund og udlignede til 1-1.

Med et kvarter tilbage fik ghanesiske Edwin Gyasi alt for meget plads i Rosenborg-feltet, og han scorede til 2-1 til hjemmeholdet.

Det blev kampens resultat, og Aalesund, der havde danske Mikkel Kirkeskov med i hele kampen, har nu fem point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Det var Rosenborgs første nederlag i den bedste norske række, siden holdet tabte til Haugesund 20. august.

Der var dog et lille lyspunkt for Nicklas Bendtner, der med sin scoring bragte sig alene i front på topscorerlisten med 18 mål. Der resterer to runder af ligaen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.