Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DBU udnævner første kvindedommer i herrernes 2. division

For første gang nogensinde skal en kvindelig dommer styre kampe i herrernes divisioner i foråret.

Når forårssæsonen begynder i fodboldens 2. division, kommer Frida Mia Klarlund Nielsen givetvis til at tiltrække sig opmærksomhed.

Den 26-årige fodbolddommer bliver nemlig fra kommende halvsæson den første kvindelige dommer nogensinde, der dømmer kampe i herrernes divisioner.

Det står klart, efter at Dansk Boldspil-Unions såkaldte indrangeringsgruppe har offentliggjort navnene på de nye dommere i de bedste fodboldrækker.

Her er Mia Frida Klarlund Nielsen en af fem nye dommere i herrernes 2. division.

- Da jeg startede dommerkarrieren, havde jeg ikke forventet, at jeg skulle stå her, siger hun til dbu.dk.

- Men efter jeg kom længere og længere op i systemet, har jeg rykket mit mål. 2. division har været mit mål, siden jeg startede Projekt Topdommer med DBU, hvor vi sammen satte os nogle realistiske mål - og at det nu er lykkedes for mig er bare så fedt.

Frida Mia Klarlund Nielsen tog sin dommereksamen i 2006 og kom allerede fire år senere til at dømme kampe i kvindernes bedste række, 3F Ligaen.

I 2013 bestod hun de fysiske test for herredommere og har siden fungeret som linjedommer i herrernes 2. division.

Formand for indrangeringsgruppen, den tidligere topdommer Claus Bo Larsen, har store forventninger til dommertalentet.

- Frida har gjort det fremragende i Danmarksserien i den seneste sæson, hvor hun har gjort fine fremskridt. Derfor mener vi, at hun er klar til at tage næste skridt op til 2. division, siger Claus Bo Larsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.