Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DBU-formand: UEFA bør være tilfreds med 16 VM-billetter

25 af de 48 bedste landshold i fodbold er fra Europa. Kun 16 af 48 VM-deltagere bliver i fremtiden europæiske.

Fra VM i 2026 kommer 16 europæiske lande med til slutrunden. Det forøger Danmarks mulighed for at komme med til VM - som det blandt andet var tilfældet i 1998. Scanpix/Erik Luntang
Fra VM i 2026 kommer 16 europæiske lande med til slutrunden. Det forøger Danmarks mulighed for at komme med til VM - som det blandt andet var tilfældet i 1998. Scanpix/Erik Luntang

Når VM i fodbold fra 2026 kommer til at bestå af 48 lande, kommer 16 af deltagerne til at være europæiske.

Det er et passende antal deltagere, mener formanden for Dansk Boldspil-Union (DBU, Jesper Møller, på trods af at europæiske lande sidder på 25 ud af pladserne på verdensranglistens top-48.

Han er selv medlem af den komité i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), som har ansvaret for organiseringen af turneringer i Fifa-regi.

- Gianni Infantino (Fifa-præsident, red.) ville jo udvide antallet af VM-pladser. Det sagde han allerede under sin valgkamp. Dengang var vi skeptiske, fordi vi ikke vidste, hvordan fordelingen ville blive, Europa kunne jo miste pladser.

- Vi er landet på 16 europæiske pladser, og det er ganske fornuftigt, synes jeg. Jeg ved, at den holdning deles af mine kolleger i de forskellige europæiske lande, for Uefas præsident, Aleksander Ceferin, har holdt os orienteret gennem forløbet, siger Jesper Møller.

Ved VM i 2014 var 13 europæiske deltagere med. I kraft af VM afholdes i Europa - i Rusland - næste år, kommer 14 europæiske deltagere med.

Dermed får Europa to-tre ekstra VM-pladser ud af udvidelsen på 16 hold.

Kan man ikke argumentere for, at Europa rent fodboldmæssigt er berettiget til at sidde på flere pladser til VM?

- Jeg synes, at 16 puljer à tre lande er okay. Så kan den europæiske berettigelse blive afgjort på banen, og derfor er det et fornuftigt kompromis med 16 Uefa-pladser.

- Vi har jo også selv set inden for Uefa, at man ikke længere på samme måde kan dele op i stærke og svage lande, og det bør også gælde på verdensplan.

- Globalt er der flere lande, som kan gøre sig gældende. Det er den udvikling, fodbolden har været igennem, og derfor er det også i orden at få flere lande med helt generelt, siger Jesper Møller.

Asien står til at få otte pladser mod fire eller fem efter den nuværende model. Også Afrika får næsten fordoblet antallet af billetter til VM ved at gå fra fem til ni.

Nord- og Centralamerika, der lige nu har tre eller fire VM-deltagere, skal op til VM i 2026 spille om seks pladser. Sydamerika skal regne med seks VM-pladser mod fire eller fem i dag. Endelig vil Oceanien i det nye format være sikker på en VM-billet.

Det giver i alt 46 pladser. De to sidste VM-deltagere skal efter planen findes i en miniturnering med seks deltagere.

Turneringen skal første gang spilles i november 2025 og får ikke deltagelse af europæiske lande. De øvrige verdensdele stiller hver med et land, mens værtsnationens verdensdel sender to.

Er det godt for VM som produkt, at der kommer flere lande med?

- Jeg har haft min skepsis i forhold til, hvem kan arrangere det - og hvad med infrastrukturen?

- Det er afgørende for Danmark og mange andre europæiske lande, at man skal være sikker på, at det bliver et bæredygtigt arrangement, og at menneskerettighederne bliver overholdt. Det er en del af Fifas regelsæt nu.

Er det en kommerciel baggrund, der ligger til grund for VM-udvidelsen?

- Jeg er helt sikker på, at Infantinos udgangspunkt har været sportsligt for at få flere lande med. Han var i København for at føre valgkamp, og der spurgte vi om baggrunden for det.

- Han svarede, at det var ønsket om at få bredt fodbolden bredere ud i flere verdensdele, fordi fodbolden er i voldsom vækst globalt set. Så udgangspunktet har ikke været kommercielt, siger Jesper Møller.

Sidste gang der blev tildelt VM-værtskab i 2011 for slutrunderne i 2018 og 2022, var det eksekutivkomitéen i Fifa, som havde magten.

Næste år er det de 211 medlemslande, som skal stemme om tildelingen af VM-værtskabet for 2026.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.