Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danskerbil fører i sin klasse i Le Mans

Ved midnat fører bilen med David Heinemeier Hansson GTE Am-klassen i 24-timers-løbet Le Mans.

Mørket har sænket sig over Le Mans-løbet, og nattens drama kan begynde. Scanpix/Jean-sebastien Evrard
Mørket har sænket sig over Le Mans-løbet, og nattens drama kan begynde. Scanpix/Jean-sebastien Evrard

Le Mans. David Heinemeier Hansson er ved midnat den danske undtagelse i 24-timers-løbet Le Mans.

Hansson er nemlig del af en bil, som fører sin klasse.

Danskeren kører en Porsche 911 for Abu Dhabi-Proton Racing i GTE Am-klassen, hvor den ved midnatstid havde et godt hul ned til den nærmeste forfølger.

De øvrige danske deltagere halser efter de hurtigste i deres klasse, men ikke helt så meget som tidligere på dagen.

Især forhåndsfavoritten i GTE Pro-klassen, Jan Magnussen, har haft et løb langt fra den front, han og hans to medkørere havde håbet at skulle indtage.

Med 15 timer tilbage af løbet lå Magnussens Corvette nummer ni i klassen og langt efter klassens førende Ford.

Dermed ligner det efterhånden et faktum, at danskeren ikke vinder en Le Mans-klasse for femte gang i karrieren.

I samme klasse er Michael Christensen med hos Dempsey-Proton Racing, og de to danskere Nicki Thiim og Marco Sørensen kører for Aston Martin Racing.

Efter ni timers kørsel lå Michael Christensens bil nummer fem i klassen, mens også Aston Martin-holdet med de to danskere havde kørt sig godt frem til en fjerdepladsen i GTE Pro-klassen.

I GTE Am-klassen har Danmark foruden den førende David Heinemeier Hansson en ren danskerbil, der består af Mickel Mac, Johnny Laursen og Christina Nielsen. Hun er den første danske kvinde, der stiller op i løbet.

Den bil lå ved midnat nummer ti ud af de 13 biler i GTE Am-klassen.

Le Mans-debutanten Mickel Mac fik undervejs en forskrækkelse, da raceren tabte venstre forhjul kort tid efter et pit stop. Hjulet røg heldigvis først af, efter bilen var blevet beordret ned i fart og kørte 80 kilometer i timen.

Le Mans afvikles i år uden danskere i prototypeklassen (LMP1). I den klasse har Danmark stolte traditioner med Tom Kristensens mange sejre.

I topklassen havde Toyota (startnummer 6) ved midnat overtaget føringen fra Porsche, som indtager andenpladsen (2) foran Toyotas anden LMP1-racer (5).

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.