Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansker skriver kontrakt med NFL-klubben Atlanta Falcons

25-årige Andreas Knappe har skrevet kontrakt med NFL-klubben Atlanta Falcons.

København. Den første dansker siden Morten Andersen har skrevet kontrakt med en klub i NFL.

25-årige Andreas Knappe fra Silkeborg har netop skrevet under på en kontrakt med Atlanta Falcons og bliver altså den første dansker til at skrive kontrakt med en NFL-klub siden Morten Andersen.

Det skriver Draftday.dks Søren Hygum Hansen på Twitter. Han skriver videre, at han har været i kontakt med silkeborgenseren.

Andreas Knappe har fysikken med sig. I højden måler han 2,06 meter og er med sine 134 kilo udset som tackle for Falcons.

Som tackle skal han beskytte sidste års MVP i NFL, Atlantas quarterback Matt Ryan

Knappe har de seneste år gået på college i Connecticut, hvor han har været i søgelyset blandt flere klubber.

Den hidtil eneste dansker, der har optrådt i NFL, er Morten Andersen. Han blev i år indlemmet i sportens Hall of Fame og er den spiller i historien, der har lavet flest point.

Trods sin gedigne fysik bliver det altså store sko at udfylde for Knappe.

Det er dog ikke helt sikkert, at han vil være på Atlantas hold fra starten af næste sæson.

Han skal formentlig kæmpe om en plads på Atlantas hold under en træningslejr op til sæsonstarten.

Her skærer NFL's hold sine spillertrupper til, og mange spillere får at vide, at de er blevet frigivet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.