Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansker med i front af Le Mans-feltet

Alle seks danske kørere er stadig med i årets Le Mans, hvor der er kørt syv timer.

Med 17 timer tilbage af årets Le Mans er det to Toyota-biler, der har taget føringen. Scanpix/Jean-Francois Monier
Med 17 timer tilbage af årets Le Mans er det to Toyota-biler, der har taget føringen. Scanpix/Jean-Francois Monier

Med 17 timer tilbage af årets Le Mans, ligger danske David Heinemeier Hansson nummer to i LM P2-klassen for sit Vaillante Rebellion-hold.

Samlet ligger danskerens bil nummer seks i Le Mans.

Den førende bil i klassen, som er den næstbedste klasse, er også en Vaillante Rebellion-bil.

En punktering tidligt i løbet resulterede i, at danskerne Nicki Thiim og Marco Sørensen i deres Aston Martin måtte afgive føringen i klassen.

Men på trods af uheldet så kæmper holdet videre, og de to danskere har været med til at køre bilen op på en nuværende tiendeplads i klassen. Marco Sørensen har lige overtaget bilen fra Nicki Thiim.

Foran dem i klassen ligger danske Michael Christensen i sin Porsche, og han har cirka halvandet minut ned til sine landsmænd.

På pladsen bag danskerne i Aston Martin-bilen ligger Jan Magnussens Corvette. Hans bil har cirka halvandet minut op til Thiim og Sørensen.

Den sidste dansker i feltet er Christina Nielsen. Hun er faldet lidt tilbage og indtager en niendeplads i sin Ferrari i GTE Am-klassen.

I den bedste klasse i Le Mans, LM P1, fører Toyota fortsat. Det er Toyotas bil med blandt andre japaneren Kamui Kobayashi, som stadig er nummer et.

Toyotas konkurrenter fra Porsche har kun en enkelt bil med i toppen. Den er røget ned på en tredjeplads, da en af de andre Toyota-biler har taget andenpladsen. Porsche-bilen har cirka 25 sekunder op til andenpladsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.