Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansker er træt af at gå glip af engelsk milliardkamp

Phillip Billing må på grund af en skade se med fra sidelinjen, når Huddersfield møder Reading på Wembley.

Phillip Billing (midtfor) må på grund af en skade se med fra sidelinjen, når Huddersfield møder Reading på Wembley.
Phillip Billing (midtfor) må på grund af en skade se med fra sidelinjen, når Huddersfield møder Reading på Wembley.

Phillip Billing kan ikke være med, når Huddersfield mandag eftermiddag skal forsøge at spille sig op i Premier League.

Den 20-årige danske fodboldspiller er skadet og går glip af playoff-finalen mod Reading på Wembley i London.

Det ærgrer den tidligere Esbjerg-spiller ganske gevaldigt.

»Det er pisse irriterende. Det er det her, man har arbejdet hårdt for hele sæsonen og selvfølgelig at spille på Wembley.«

»Men sådan er fodbold, tror jeg. Så må man bare støtte holdkammeraterne,« siger Phillip Billing til BT's hjemmeside.

Huddersfield er med sine knapt 170.000 indbyggere en relativt lille by set med engelske øjne.

Alligevel står klubben med mulighed for at sikre det milliardbeløb, der følger med en oprykning til Premier League.

En eventuel oprykning vil da også komme som en stor overraskelse.

»Det er helt vildt. Der var ingen, der regnede med det i starten af sæsonen, og det var først hen mod midten af sæsonen, hvor vi lagde godt an op mod juletid, at folk begyndte at tro på det.«

»Men for lille Huddersfield har det en stor betydning. Overalt i byen hænger der flag, og playoffkampen er noget, de har set frem til. Det er også bare en drøm jo,« siger Phillip Billing.

Kampen mellem Huddersfield og Reading begynder klokken 16.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.