Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske volleyherrer må undvære profiler i Final4-stævne

Landstræner Mikael Trolle er optimist, selv om Danmark må stille op uden flere profiler i European League.

Landstræner Mikael Trolle (th.) er optimist før Final4-stævne. Scanpix/Jakob Dall/arkiv
Landstræner Mikael Trolle (th.) er optimist før Final4-stævne. Scanpix/Jakob Dall/arkiv

Danmark er dog ramt af skader op til lørdagens semifinale mod Makedonien i Gentofte Søpark.

Det står klart, at Danmark ved hele Final 4-stævnet må undvære venstrekanten Simon Bitsch, der er ramt af en overbelastning i håndleddet.

Centerspilleren Simon Gade er tvivlsom til kampene i weekenden på grund af en forstuvet ankel.

»Det er utroligt uheldigt, at flere af de spillere, som har været en bærende del af landsholdet i gruppespillet i European League, ikke er 100 procent klar til Final4,« siger landstræner Mikael Trolle i en pressemeddelelse.

»Heldigvis har vi mange dygtige spillere, som kan træde ind på deres positioner. Men både Simon Bitsch og Simon Gade har stor landsholdsrutine og har stået i de her store kampe før. Den rutine kommer vi til at mangle,« siger han.

Danmark mangler også spillere som Peter Jensen og Steen Sørensen på grund af skader.

Mikael Trolle har dog fortsat forhåbninger om, at Danmark kan vinde Final4-stævnet og dermed rykke op i World League.

»Jeg er stadig meget fortrøstningsfuld med hensyn til vores muligheder for at levere en kanon præstation i Final4 og vinde turneringen.«

»Landsholdstruppen indeholder stor kvalitet, og vi spiller noget af det bedste volleyball, jeg har været med til som landstræner,« siger landstræneren.

Den anden semifinale lørdag i Gentofte Søpark er et opgør mellem Sverige og Ukraine.

Søndag spilles bronzekampen og finalen samme sted.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.