Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske OL-sølvvindere overvinder forskrækkelse ved VM

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen måtte ud i tre sæt for at besejre indisk par ved VM i badminton.

ARKIVFOTO 2015 Christinna Pedersen & Kamilla Rytter Juhl under Yonex Copenhagen Masters 2015
ARKIVFOTO 2015 Christinna Pedersen & Kamilla Rytter Juhl under Yonex Copenhagen Masters 2015

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er videre fra anden runde ved VM i badminton, der bliver spillet i Glasgow.

Men det holdt hårdt, før de danske OL-sølvvindere, der var oversiddere i første runde, havde besejret inderne Ashwini Ponnappa og Reddy N. Sikki.

Den danske damedouble, der er seedet to ved VM, blev presset hårdt af inderne, der ligger nummer 25 på verdensranglisten.

Cifrene blev 24-22, 17-21, 21-15 i dansk favør.

Den indiske duo havde tidligere spillet næsten lige op mod Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, der dog havde vundet to af to indbyrdes møder før onsdagens kamp ved VM.

Første sæt var meget lige, og danskerne måtte afværge en sætbold, inden de fik sikret sætsejren.

I andet sæt var Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen ikke foran en eneste gang, og de måtte hele tiden kæmpe for at komme på omgangshøjde med modstanderne.

Sættet endte med indisk sejr, og der var dermed pres på danskerne, der vandt sølv ved det seneste VM i Jakarta for to år siden.

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen havde dog kommandoen gennem det meste af tredje sæt, og med fem point på stribe til sidst fik de sikret sejren.

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er også videre fra anden runde efter en sejr i tre sæt over en fransk duo.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.