Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske NHL-stjerner i spil til Europa-holdet i World Cup

Frans Nielsen, New York Islanders, kan få chancen på det europæiske NHL-hold i World Cup i 2016.
Frans Nielsen, New York Islanders, kan få chancen på det europæiske NHL-hold i World Cup i 2016.

Et udvalgt NHL-hold med danske spillere? Hvorfor ikke.

17. september 2016 kastes pucken i Air Canada Centre i Toronto til World Cup med deltagelse af landsholdene fra Canada, USA, Rusland, Sverige, Finland og Tjekkiet samt to NHL-hold.

Det ene NHL-hold består af U23-stjerner fra Nordamerika, og det andet af NHL-spillere fra nationer som ikke er blandt de seks store i turneringen.

Det sidste hold i World Cup tæller således spillere fra Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig, Norge, Letland og Danmark.

Spillere som Frans Nielsen, New York Islanders, Mikkel Bødker, Arizona Coyotes, Frederik Andersen, Anaheim Ducks, Jannik Hansen, Vancouver Canucks, og Lars Eller, Montreal Canadiens, kan således komme ind i billedet.

»De bedste skal møde de bedste,« sagde NHL-kommissær Gary Bettman på et pressemøde i Nationwide Arena i Columbus.

Den sidste World Cup blev spillet i 2004, så konfirmationen af den kommende turnering hilses overalt med glæde.

De otte hold inddeles i to puljer og får tre puljekampe. De to bedste i hver pulje kvalificerer sig til semifinalerne (én kamp), mens finalen spilles bedst af tre.

Alle kampe spilles på Toronto Maple Leafs' hjemmebane med finale 1. oktober 2016.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.