Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danske favoritter slår Irland og er klar til EM-kvartfinale

De danske badmintonherrer slog også Irland knusende sikkert og er klar til kvartfinalen ved EM for hold.

Jan Ø. Jørgensen hentede endnu en nem sejr i sin comeback-turnering - EM for hold i Kazan. Scanpix/Henning Bagger
Jan Ø. Jørgensen hentede endnu en nem sejr i sin comeback-turnering - EM for hold i Kazan. Scanpix/Henning Bagger

De danske badmintonherrer er ikke overraskende klar til kvartfinalen ved EM for hold i Kazan. Danskerne hentede torsdag en knusende sikker sejr på 4-1 over Irland.

Den ene sejr fik irerne endda på en meget billig baggrund, idet den danske andensingle Emil Holst trak sig allerede ved 2-2 i første sæt i kampen mod Nhat Nguyen.

»Emil havde behov for ro og behandling, og (Rasmus, red.) Gemke er stadig ramt af lidt sygdom.«

»Det er synd for Nguyen, som er en af Europas bedste ungdomsspillere, at han ikke får den kamp, men vi havde desværre ikke andre valg,« siger landstræner Jakob Høi til badminton.dk.

I skadede Viktor Axelsens fravær er den nykårede danske mester Anders Antonsen Danmarks førstesingle, og han fik god modstand i kampen mod rutinerede Scott Evans.

Antonsen var dog skarpest og vandt 22-10, 21-15 på 45 minutter.

Efter næsten otte måneders skadespause er Jan Ø. Jørgensen tilbage på banen ved EM for hold, og den erfarne dansker havde heller ikke problemer i onsdagens tredjesingle mod irske Joshua Magee, der tabte 5-21, 12-21.

De to danske doubler gjorde ligeledes kort proces og vandt begge i to sæt.

De danske storfavoritter til at tage titlen er med 5-0 over Israel, 5-0 over Kroatien og 4-1 over Irland som ventet klar til fredagens kvartfinaler. Modstanderen findes senere torsdag ved lodtrækning.

Også de danske kvinder er klar til fredagens kvartfinaler efter sikre sejre i gruppespillet på 4-1 over Sverige og 5-0 over både Israel og Island.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.